(Latin: Dermestes lardarius)
I ældre tider var flæskeklanneren et frygtet skadedyr i husholdningerne. Den gik i de røgede skinker og pølserne, som hang under loftet og i tørfiskene. I dag, hvor de fleste kødvarer opbevares i køleskab eller fryser, kan den næppe forårsage så store skader, at det vil spille nogen større økonomisk rolle i private hjem. Den kan dog undertiden formere sig kraftigt i tørfoder til hunde og katte. På virksomheder, som arbejder med tørret fisk, huder og deslige, kan den stadig volde store problemer. Den er almindelig på minkfarme.
Flæskeklanner-larverne bliver fuldvoksne på en måneds tid, og så vil mange af dem forlade det, de har levet i, for at finde et velegnet sted til forpupningen. De gnaver tit gange ind i træ (s. 137) eller puds, men også i meget andet, og sker det på et lager, kan de derved komme til at anrette stor skade på varer, som ellers ikke er udsat for angreb af insekter.
Billerne flyver udmærket, så hvis de dukker op i en beboelse, kan de være kommet langvejs fra. Arnestedet kan også være fødevarer, som er blevet glemt i et køkken på grund af sygdom eller bortrejse, men de stammer oftere fra duereder eller fra en død mus under gulvet.
"Skadedyr i Hus og Hjem"
"Væggelus - Stik og kløe"
"Skadedyr i Levnedsmidler"
"Husets Dyreliv"
"Skadedyr i Træ"
"Stuefluen"