(Latin: Ciniflo fenestralis)
Huskartespinderen findes næsten alle vegne i kældre og udhuse, ved dørkarme, på mure og plankeværker. Man kan også tit se dens net trukket hen over vinduesruderne.
Kartespindere har – foruden de normale tre par spindevorter – en såkaldt spindeplade med et stort antal porer. Herfra trækkes en klæbrig substans frem, som kartes sammen med de almindelige tråde fra spindevorterne til et kniplingsagtigt bånd, der har et svagt blåligt skær. Spindet er et forvirret netværk, der går stråleformet ud fra det hul i muren eller plankeværket, hvor edderkoppen gemmer sig. Det er typisk, at nettet i hele sin udstrækning er hæftet fast til underlaget. Byttet er sædvanligvis kravlende smådyr.
Når nettet ryster, løber edderkoppen til, griber det fangede insekt i et ben og bevæger sig baglæns hen imod sit hul for til slut at trække byttet med sig ind i røret. Æggene bliver normalt lagt i juni måned. Hunnen spinder et kugleformet redekammer på et skjult sted i nærheden af fangnettet, og camouflerer reden med fremmedlegemer af forskellig slags. I dette helt lukkede rum lægger hunnen æggene og indeslutter dem i et fladt, hvidligt, linseformet ægspind. Hun bliver siddende og vogter æggene, og hun tager sikkert ikke føde til sig mere. Sidst på sommeren kan man finde gamle reder, hvorfra ungerne er forsvundet, og hvor resterne af den døde hun ligger ved siden af æghinder og tomme huder fra ungernes første hudskifter.