En gruppe barkbiller, der ikke er helt typiske, for de gnaver gangsystemer i selve veddet. De voksne biller, som gnaver sig ind i veddet, har sporer af særlige svampearter med, som spirer og vokser på gangenes indersider. Svampene kan fordøje cellulosen i veddet og udvikler næringsrige sporer, som billerne og deres larver lever af. Det er det, man kalder ambrosia.
Modergangene forløber gerne i det vandrette plan, nogenlunde parallelt med træoverfladen og følger årringene. I modergangenes gulv og loft gnaver hunnen små fordybninger, hvor æggene lægges, et i hver. Larverne udvider fordybningerne noget, men gnaver ikke egentlige gange, da de lever af de omtalte svampebelægninger.
Spor
De huller, man ser, er de overskårne gange. Skæres gangene på langs, optræder de som furer i træet. De snor sig ikke tilfældigt, men løber på en karakteristisk måde.
Larvekamrene strækker sig som korte gange lodret op og ned fra modergangen.
Gangene er tomme, og der er en tydelig mørkfarvning omkring dem, som skyldes de døde svampetråde. Diameteren er normalt 1-2 mm.
Sporene kan findes både i løv- og nåletræ.
Betydning
Ambrosiabillerne dør, når træet tørres, men deres gange kan forringe træets salgsværdi, og det bør ikke bruges på steder, hvor der er risiko for vandindsivning i hullerne.
Til dekorative formål har man dog ligefrem udnyttet den ornamentale virkning af visse ambrosiabillers arbejde.
Forebyggelse og bekæmpelse
Forebyggelsen må ske i skoven. I tørt opskåret træ drejer det sig om døde angreb, som der ikke er grund til at gøre noget ved.
"Skadedyr i Hus og Hjem"
"Væggelus - Stik og kløe"
"Skadedyr i Levnedsmidler"
"Husets Dyreliv"
"Skadedyr i Træ"
"Stuefluen"