Husklanner

Latin: Dermestes haemorrhoidalis

Husklanner

Husklanner

En meget nær slægtning til flæskeklanneren er husklanneren.

Den lever også af tørre, dyriske rester, og de forpupningsmodne larver har den samme tendens som flæskeklannerlarverne til at gnave sig ind i alle mulige materialer.

Husklannere i en lejlighed kan stamme fra duereder eller fra en død mus under gulvet. Lidt rester fra hundes eller kattes måltider kan også holde liv i en mindre husklanner-bestand.

Egentlig skade gør de ikke i en almindelig husholdning, men ligesom flæskeklanneren kan de skabe problemer på virksomheder, der arbejder med foderstoffer.

I meget uryddelige lejligheder, hvor madrester og køkkenaffald får lov til at ligge, kan husklannerene optræde i titusindvis.

Ved oprydning og istandsættelse skal man være opmærksom på, at et stort antal larver kan være søgt ned under gulvene. Her er de meget vanskelige at bekæmpe, og man må se i øjnene, at de senere kan dukke frem i lejligheden som voksne biller.

Husklannerlarve

Husklannerlarve

Om forfatteren til ovenstående indhold fra bogen:
Skadedyr i hus og hjem

Henri Mourier
Cand.scient i biologi fra Københavns Universitet (1955 - 1962).
Ledende biolog hos Statens Skadedyrslaboratorium (1962 - 2000).

Forfatter til bøger og artikler:
- "Skadedyr i Hus og Hjem"
- "Væggelus, stik og kløe"
- "Skadedyr i Levnedsmidler"
- "Husets Dyreliv"
- "Skadedyr i Træ"
- "Stuefluen"

» Læs mere om Henri Mourier på Pestium.dk
» Læs mere om Henri Mourier på Wikipedia.org