(Latin: Pselactus spadix)
Snudebillerne er, med mere end 50.000 kendte arter, den største familie i dyreriget. Der er dog relativt få træskadedyr blandt dem. De er karakteristiske ved, at munden sidder på spidsen af en kortere eller længere snude. Boresnudebiller har et typisk snudebilleudseende og kan forveksles med de korn- og rissnudebiller, som hyppigt optræder i huse. Boresnudebillerne lægger udelukkende æg i træ, som er fugtigt og angrebet af rådsvampe. Larverne er et års tid om deres udvikling, og billerne klækker året rundt. Boresnudebillerne angriber både løv- og nåletræ.
Spor
Flyvehullerne er nærmest ovale, ofte med et lidt uregelmæssigt omrids, og en diameter på 1-2 mm. Det er karakteristisk, at gangene ofte bryder gennem overfladen, som derved får et lidt flosset udseende. Boremelet er ret fint, oftest brunligt, og ekskrementerne er citronformede.
Betydning
Boresnudebillerne er sekundære i forhold til fugt- og rådskader, men deres tilstedeværelse kan få et rådangreb til at accellerere. De optræder typisk i træværk i badeværelser og andre steder, hvor der er konstant høj fugtighed.
Forebyggelse og bekæmpelse
Foranstaltninger, som forebygger at træet bliver vådt.
I modsætning til de almindelige rådborebiller dør boresnudebillerne, når træet tørrer ud.
Et par andre arter af træborende snudebiller optræder lejlighedsvis her i landet på samme måde som Pselactus spadix. Det drejer sig om arterne Pentarthrum huttoni og Euophryum confine (tavle side 29).