Man kan måske få det indtryk, at alle verdens små dyr har det som deres fornemste opgave at gøre livet surt for os, men i virkeligheden er det kun en forsvindende brøkdel af dem, der gør sig dårligt bemærket.
Insekterne er langt den artsrigeste dyregruppe, og det er da også den gruppe, som rummer flest skadedyr. Man har i dag beskrevet omkring en million forskellige slags insekter og det virkelige antal er måske 10-15 millioner. Ser man imidlertid i et af de store samleværker om skadedyr, vil det vise sig, at det er mindre end 1 promille af alle disse arter, som på den ene eller anden måde kan gøre skade. At nogle af dem så gør det eftertrykkeligt, må indrømmes.
Det er svært at definere, hvad et skadedyr egentlig er. Der findes ganske vist arter, som udelukkende er tilpasset til at plage os, kropslus f.eks.; men ellers vil det ikke være rimeligt uden videre at klistre etiketten skadedyr på ret mange. Man må nøjes med at sige, at nogle arter under visse forhold kan blive så talrige, at de træder nogle af vore rimelige interesser nær, og så må man opfatte dem som skadedyr. Men hermed være ikke sagt, at de ikke under andre omstændigheder kan være harmløse – eller måske ligefrem nyttige.
I den moderne skadedyrsbekæmpelse inden for land- og skovbrug vil man normalt ikke sigte på at »udrydde« skadedyrene. Det vil i langt de fleste tilfælde være et sundere princip blot at søge at holde dem nede på et plan, hvor den skade, de forvolder, kan tolereres. Man må så ud fra et økonomisk synspunkt vurdere, hvor det plan ligger.
Det er straks sværere at give en målestok for, hvor mange smådyr, man vil tolerere i sit hus. De fleste vil kunne blive enige om, at det er hyggeligt med enkelte fluer omkring lampen, og sjovt med en edderkop i et hjørne i bryggerset; men man må anerkende, at det for nogle mennesker kan være en psykisk belastning, hvis der er for meget »småkravl« i deres hjem.