Det er en meget almindelig levevej at være snylter – man regner med, at ca. en fjerdedel af alle vor klodes dyr lever på eller i de resterende tre fjerdedele.Ordene bid og stik bruges noget i flæng, men det er vel rimeligst at sige, at et dyr bider, når det sker med munden, også selv om den er bygget som en sugesnabel, mens stik tilføjes med en speciel brod eller krog, der normalt sidder i bagenden.
Når dyret bider andre dyr, er det gerne for at skaffe sig føde, for at suge blod, som f.eks. myg gør det, eller for at dræbe og udsuge et bytte. Det gælder bl.a. støvtægen.
De dyr, der stikker, bruger derimod altid stik-apparatet som våben, enten til jagt eller selvforsvar, og tit til begge dele. Det er gedehamsene et godt eksempel på.
For et dyr, der lever af at suge blod, er det normalt i egen interesse, at det sker så ubemærket som muligt. Sugesnabelen er gerne et fint redskab, sammensat af to rør, et meget tyndt, som dyret spytter igennem, og et lidt kraftigere gennem hvilket blodet, blandet med spyt, suges op. Spyttet kan indeholde stoffer, som hæmmer blodets størkning, og ofte er der ligefrem lokalbedøvende stoffer i det.
Det er netop de artsfremmede æggehvidestoffer i spyttet, der giver den rødme og kløe, som normalt følger med. I øvrigt reagerer vi meget forskelligt på disse bid. Hos nogle svulmer »biddet« voldsomt op, andre reagerer overhovedet ikke.For de dyr, som stikker deres bytte eller stikker i selvforsvar, stiller sagen sig selvsagt anderledes. Her skal offeret gerne lammes eller gøres ukampdygtigt, og normalt er der i forbindelse med stik-apparatet kirtler, der afgiver en gift, altså et stof, der, selv i meget små mængder, kan dræbe eller lamme andre dyr eller tilføje dem smerte.
Dette, at forskellige personer reagerer så forskelligt på bid og stik, gør det praktisk taget umuligt direkte at se, hvem der har været synderen. Der er også rig lejlighed til at forveksle »biddene« med »frugtknopper« og andre overfølsomhedsreaktioner.
For at komme på sporet må man derfor ofte tage andre forhold i betragtning, f.eks. »biddenes« placering. Man kan også tænke på, hvornår på året og på dagen man er blevet angrebet, om der er husdyr inde i billedet, eller om der har været andre muligheder for at få snyltere ind i huset.
"Skadedyr i Hus og Hjem"
"Væggelus - Stik og kløe"
"Skadedyr i Levnedsmidler"
"Husets Dyreliv"
"Skadedyr i Træ"
"Stuefluen"