Violbuk

(Latin: Callidium violaceum)
Violbukken er den træbuk, man oftest ser spor efter i huse. Violbukken lægger udelukkende æg i nåletræ og kun i udgåede, eller fældede, endnu barkklædte, stammer. Larverne lever i vækstlaget mellem bark og ved.

Larvernes udvikling tager et eller to år, og når en larve er fuldvoksen, gnaver den en 3-5 cm lang gang skråt ind i veddet. I bunden af denne gang gnaver den sig et kammer, som lukkes med grove træspåner, og her forpupper larven sig. Disse puppegange kan godt få én til at frygte, at angrebet også er gået i dybden, men det er let at konstatere med en skruetrækker, at disse gange ender blindt, og da hver larve kun laver én sådan gang i hele sin tilværelse, får det aldrig betydning for træets bæreevne.

Når den voksne bille klækker – det sker normalt i forsommeren – vandrer den tilbage gennem puppegangen og gnaver sig gennem barken ud til det fri gennem et ovalt, glatrandet flyvehul. Violbukkelarver følger ofte med ind i huset med barkkantet tømmer, men de kan også komme flyvende til det færdige hus senere. De er almindelige i nåletræsbrænde, og i barkklædte stolper og rafter af fyr eller gran.

Spor
Udelukkende i barkklædt nåletræ. Flyvehullerne er ovale, ca. 6 mm på den lange led. De går ud gennem barken. Fjernes barken, ses gangene som furer i veddet – med en fin stribning efter larvens kindbakker. De ovale huller i veddet er indgangshuller til forpupningsgangene. Gangene er fulde af løst boremel. Det består af en blanding af lyse og mørke partikler.

Betydning
På grund af sin overfladiske karakter er angrebet uden betydning for bæreevnen. Billerne kan gnave sig ud gennem tagbeklædninger eller andet, som monteres direkte på barkkantet nåletræ, og på den måde forårsage skade.

Forebyggelse og bekæmpelse
Man skal ikke benytte barkklædt nåletræ på steder, hvor violbukkene kan skabe problemer, når de gnaver sig ud. En egentlig bekæmpelse er sjældent nødvendig. En fjernelse af barken er en effektiv metode.