Hvis man ser tilbage på menneskets udviklingshistorie, der, så vidt man nu kan skønne, har strakt sig over cirka en million år, vil det vise sig, at vi i de 99 % af tiden har levet som samlere og jægere. Det vil sige, at man har indsamlet de spiselige frugter og plantedele, larver og andre smådyr, som man stødte på. Ret tidligt har man også lært at jage større dyr med stadigt forbedrede våben og metoder, men familiens eller gruppens madforsyning var hele tiden afhængig af, hvad den omgivende natur havde at byde på, og man forstod ikke at oplagre fødevarer i større stil. Egentlige lagerskadedyr var altså et ukendt begreb for disse forfædre, men de har nu nok haft deres problemer med spyfluemaddiker i det hjembragte jagtbytte og med skadedyr, som har ødelagt deres huder og skind.
De direkte snyltere har de heller ikke været forskånet for. Lus har været en del af dagligdagen og der har utvivlsomt været væggelus og lopper i hytter og huler. Myggene har vel også dengang forstyrret nattesøvnen med deres evindelige summen, for ikke at tale om de talrige mere harmløse smådyr, der naturligt hørte til i boligerne. Dertil kom de sværme af fluer og andre dyr, som blev lokket til af bopladsens affald.
For ca. 10.000 år siden skete der imidlertid en afgørende ændring. Man begyndte at plante og høste afgrøder og at holde husdyr. Denne nye livsform gav nogle fordele. Den betød en mere tryg tilværelse og jorden kunne føde langt flere mennesker, når den blev udnyttet på denne måde. Men det nye skabte også problemer. Dyr, som tidligere havde levet spredt på de vilde kornsorter, fik nu, hvor deres fødeplante blev sået ud i hele marker, lejlighed til at formere sig som aldrig før. Fødespecialister blandt smådyrene, der tidligere havde levet i de vinterdepoter, som især mange gnavere indsamler, fik nu uanede muligheder i menneskenes store kornlagre, ligesom musene utvivlsomt også hurtigt fandt frem til den herlige overflod.
Samtidig med at mennesket blev bofast, skabtes altså helt nye levesteder og muligheder for mange dyrearter i boliger, stalde og lagre. Der var også træværk at gnave i og tekstiler og pelsværk at æde.
Bygningerne bød på nye jagtmarker for dyr som edderkopper, og endelig var der redepladser og overvintringsmuligheder i husene for mange dyr, der ellers hidtil havde klaret sig med hule træer og klippespalter. Hver gang vi ændrer vaner og byggeskik, skaber vi muligheder for nye arter, og også i vor tid, med alle dens tekniske og kemiske hjælpemidler, må vi dele vore huse med mange arter af mere eller mindre uønskede dyr.
"Skadedyr i Hus og Hjem"
"Væggelus - Stik og kløe"
"Skadedyr i Levnedsmidler"
"Husets Dyreliv"
"Skadedyr i Træ"
"Stuefluen"