(Latin: Monochamus sutor)
I de nordeuropæiske nåletræsskove er fyrrebukken meget udbredt. Herhjemme er den ret sjælden. Den indføres dog af og til med tømmer. Udviklingen er normalt etårig. Æggene lægges i en grube, som hunnen gnaver i barken, og larven gnaver sig fra barken ind i veddet. Forvandlingen til voksen bille sker den følgende forsommer i en særlig puppehule, anbragt tæt ved træets overflade, og herfra gnaver den voksne bille sig ud til det fri gennem et næsten cirkelrundt flyvehul. Fyrrebukken regnes for at være et af de alvorligste forstskadedyr i Sverige, da den kan anrette alvorlige skader på fyrrestammer, inden disse oparbejdes på savværker.
Angrebet sker altså endnu, mens træet befinder sig i skoven, og da larverne ikke kan leve i længere tid i forarbejdet tømmer, er et sådant angreb et engangsfænomen, og der er ikke risiko for smitte af andet træværk i huse.
"Skadedyr i Hus og Hjem"
"Væggelus - Stik og kløe"
"Skadedyr i Levnedsmidler"
"Husets Dyreliv"
"Skadedyr i Træ"
"Stuefluen"