Dyr i fødevarer

Lige siden vore forfædre fandt på at gemme mad til dårligere tider, har insekter og gnavere taget deres store told af lagrene. Man har fundet rester af rismelbiller i en ægyptisk grav fra 2500 f.Kr., og i TUT-ANK-AMONS grav (1390-1380 f.Kr.) fandt man brødbiller, tyvbiller og tobaksbiller i gravgaverne.

Og lagerskadedyrene er stadig hos os. Man har regnet ud, at ca. 15 % af alle de fødevarer, som oplagres, ikke når frem til menneskemunde, fordi de ender i insekter eller gnavere.

Man kan groft skelne mellem to slags lagerskadedyr. Der er nogle, der kun opsøger fødevarerne, når de er sultne, men som ellers yngler og holder til i revner, sprækker og lignende gemmesteder. Det gælder f.eks. kakerlakker, sølvkræ og myrer.

Så er der dem, der lægger deres æg på selve fødevarerne og faktisk tilbringer det meste af deres tilværelse midt i maden. De dyr, som blot opsøger fødevarerne, når de er sultne, er gennemgående ret liberale i deres fødevalg og kan i øvrigt ofte klare sig med krummer, mens mange af de arter, der direkte skal bo i deres mad, er mere kræsne.

Flere af de arter, der er knyttet til fødevarer, kan optræde som skadedyr på museer, hvor man opbevarer tørre vegetabilske eller animalske effekter.

Ægyptisk kornmagasin, ca 1400 f.v.t, fra et gravmaleri.