Danmark har en rottelov, som pålægger kommunalbestyrelserne at drage omsorg for, at der foretages eftersyn for rotter af samtlige landejendomme mindst to gange om året, og at der foretages en virkelig rationel udryddelse overalt, hvor rotter findes. Desuden findes regler om sikring og renholdelse af bygninger.
Blandt disse kan nævnes, at vinduer skal have helt glas eller være forsynet med »rottenet«, galvaniseret ståltrådsnet med en maskevidde på 1-2 cm og en tykkelse på mindst 0,7 mm. Også ventilationssystemets åbninger ud mod det fri bør forsynes med net. Døre og porte skal slutte tæt og alle huller og revner i gulve og vægge udbedres med cementmørtel. Murhuller til rør og ledninger må dækkes med en tætsluttende galvaniseret plade, eller tætnes med trådvæv og beton, hvis der er plads til, at en rotte kan passere.
Kloakbrønde skal forsynes med rottetætte riste og dæksler, og tagnedløb og afløb fra køkkenvask udmunde under kloakrist eller dæksel.
De rotter, som trænger ind i huse, kommer meget ofte ind via kloaksystemet, enten fordi rørene er gamle og møre, eller fordi der er sjusket med nye kloakinstallationer.
Hvor rørene ligger under velstøbte kældergulve, kan rotterne naturligvis ikke komme op, men har man kun et dårligt støbt klaplag mellem stuegulv og terræn, kan rotterne grave sig op gennem det fra brud eller dårlige samlinger mellem kloakrørene. Der er ingen vej udenom i disse tilfælde. Man må finde ud af, hvor rotterne kan komme ud af spildevandssystemet, og reparere skaderne.
Udlægning af rottegift vil være den normale foranstaltning, når der konstateres rotter på en ejendom; men specielt hvor det drejer sig om rotter under gulvene, bør man forsøge at fange dem i fælder, da de døde rotter kan give alvorlige lugtgener. Der markedsføres med mellemrum apparater, som udsender lyde, der hævdes at kunne holde rotter, mus o.a. ubehagelige dyr borte. Skræmmelyde som bekæmpelsesmiddel er også omtalt på side 211.