Smådyr og hygiejne
Nogle af de insekter, mider og andre leddyr, som optræder indendørs, kan direkte eller indirekte have indflydelse på vort helbred eller velbefindende. De kan med andre ord være et hygiejnisk problem.
Smådyr som direkte årsag til sygdom eller ubehag
En del blodsugende og stikkende leddyr kan ved deres angreb på huden give lidelser, mens andre kan være årsag til overfølsomhedstilstande, husstøvemiderne f.eks. til astma. Smådyr i madvarer kan i sjældne tilfælde direkte være sundhedsfarlige, f.eks. når det drejer sig om store mængder mider i melprodukter. Hertil kommer, at den blotte tilstedeværelse af i øvrigt uskadelige smådyr hos mange mennesker virker nedsættende på almenvelværet. Der er her alle overgange fra almindeligt ubehag til egentlig angst, der hos nogle kan udvikle sig til en sygelig tilstand med hallucinationer, hvor patienten mener sig forfulgt af smådyr, som ikke er der (indbildte dyr).
Overfølsomhedsreaktioner
Sommerfuglestøvet er de små skæl, der giver vingerne farve og glans. De er omdannede hår, som let brækker af og svæver i luften. Folk, der bor eller arbejder på steder, hvor der er mange møl eller andre sommerfugle, kan generes af astma eller eksemer, som skyldes sommerfuglestøv, som de indånder eller får på huden. Andre insekthår, f.eks. tæppebille-larvernes udspekulerede spydhår, kan også virke hudirriterende.
Sommerfuglestøvet ligger på vingerne som tegl på et tag. De enkelte skæl er flade og har skarpe kanter. De sidder på en tynd stilk, som nemt brækker.
Smådyr som smittespredere
Smitstof, altså sygdomsfremkaldende mikroorganismer af forskellig slags, kan overføres af smådyr på to principielt forskellige måder. I nogle tilfælde er sygdommen helt afhængig af en bestemt insekt eller mideart, og overføres kun via den. Velkendte eksempler er gul feber og sovesyge, der ikke forekommer i vor del af verden, og malaria, som nu er praktisk talt udryddet i Europa. For disse sygdommes vedkommende skal mikroorganismerne gennemgå en særlig udvikling i insektets eller midens tarm, før de kan overføres, næste gang dyret suger blod. For andre sygdommes vedkommende, plettyfus f.eks., som overføres af kropslus, og pest, som overføres af rotteloppen, kommer smitstoffet via insektets ekskrementer på huden, og herfra ind i blodet gennem smårifter, f.eks. når man kradser sig.
I andre tilfælde sker overførslen mere tilfældigt. Dyr som stuefluer, spyfluer, kakerlakker og faraomyrer, der opsøger ekskrementer, ådsler og affald, kan få sygdomsfremkaldende mikroorganismer på sig – eller i sig – og derved føre dem andre steder hen.
Muligheden for overførelse af tarmsygdomme er til stede, hvis disse insekter fra inficerede sager kommer på fødemidler, som ikke opvarmes eller renses, og især hvor mikroorganismerne får lejlighed til at formere sig en dag eller to.
I tæppebillelarvens bagende sidder spydhår med modhager. De bruges som forsvarsvåben. De brækker let af, og kan midlertidig låse munddele og ben hos en angriber, f.eks. en myre.
Det er meget svært at påvise, hvor stor rolle denne insektspredning spiller i forhold til andre smitteveje, f.eks. direkte gennem luften, ved kontakt osv. Smådyrene må dog i alle tilfælde betragtes som uønskede, hvor der stilles strenge krav til hygiejnen, f.eks. i laboratorier, på hospitaler og i virksomheder, hvor man fremstiller eller forarbejder levnedsmidler.
Om forfatteren til ovenstående indhold fra bogen:
Skadedyr i hus og hjem
Henri Mourier
Cand.scient i biologi fra Københavns Universitet (1955 - 1962).
Ledende biolog hos Statens Skadedyrslaboratorium (1962 - 2000).
Forfatter til bøger og artikler:
- "Skadedyr i Hus og Hjem"
- "Væggelus, stik og kløe"
- "Skadedyr i Levnedsmidler"
- "Husets Dyreliv"
- "Skadedyr i Træ"
- "Stuefluen"
» Læs mere om Henri Mourier på Pestium.dk
» Læs mere om Henri Mourier på Wikipedia.org