Mursejler

Latin: Apus apus

Silhuet af Mursejleren

Silhuet af Mursejleren

Mursejleren er oprindelig en bjergfugl, men i Europa lever den navnlig i byer. Den træffes ved store bygninger, kirker, siloer og fabrikker, hvor rederne fortrinsvis bygges højt til vejrs på beskyttede, utilgængelige steder.

Når mursejlerne ankommer her til landet først i maj, begynder de at samle redemateriale. Det sker i luften, hvor de opsnapper græsstrå, papirstykker, fjer og hvad der ellers hvirvles rundt.

Parrene holder sammen på ynglepladsen år efter år, og da de ofte benytter den samme rede, kan der efterhånden ophobes meget materiale. Ingen anden dansk fugl tilbringer så meget af sin tid i luften, og dens føde består da også udelukkende af flyvende insekter.

Om forfatteren til ovenstående indhold fra bogen:
Skadedyr i hus og hjem

Henri Mourier
Cand.scient i biologi fra Københavns Universitet (1955 - 1962).
Ledende biolog hos Statens Skadedyrslaboratorium (1962 - 2000).

Forfatter til bøger og artikler:
- "Skadedyr i Hus og Hjem"
- "Væggelus, stik og kløe"
- "Skadedyr i Levnedsmidler"
- "Husets Dyreliv"
- "Skadedyr i Træ"
- "Stuefluen"

» Læs mere om Henri Mourier på Pestium.dk
» Læs mere om Henri Mourier på Wikipedia.org