Syrebladhveps
Latin: Ametastegia glabrata
Silhuet af syrebladhveps
De grønne larver af syrebladhveps lever på forskellige ukrudtsplanter, bl.a. syre, skræppe og pileurt, og det er der ingen, der kan tage anstød af.
De fuldvoksne larver gnaver sig normalt ind i tørre plantestængler, når de skal forpuppe sig; men de kan forsøge sig på andre ting, og når det drejer sig om træværk på huse, kan de vække nogen bekymring.
Meget ofte vil larverne opgive gnaveriet igen og forsøge andre steder, sådan at resultatet bliver et antal halvfærdige huller, nærmest gruber i træet. Det er meget ofte helt nye huse, som bliver udsat for disse, i øvrigt helt harmløse, angreb.
Det skyldes, at haverne endnu ikke er anlagt, så jorden er dækket af de forskellige planter, som bladhvepselarverne lever af.
Om forfatteren til ovenstående indhold fra bogen:
Skadedyr i hus og hjem
Henri Mourier
Cand.scient i biologi fra Københavns Universitet (1955 - 1962).
Ledende biolog hos Statens Skadedyrslaboratorium (1962 - 2000).
Forfatter til bøger og artikler:
- "Skadedyr i Hus og Hjem"
- "Væggelus, stik og kløe"
- "Skadedyr i Levnedsmidler"
- "Husets Dyreliv"
- "Skadedyr i Træ"
- "Stuefluen"
» Læs mere om Henri Mourier på Pestium.dk
» Læs mere om Henri Mourier på Wikipedia.org

