En dyrearts eksistens beror på dens evne til at undgå at blive ædt af fjender, til at finde føde og til at kunne finde sine artsfæller. Derfor må dyret have sanseorganer, der kan modtage oplysninger om, hvad der foregår i omgivelserne, og det må have et nervesystem, som kan formidle at oplysningerne bliver omsat til en rimelig adfærd. Insekterne og de andre leddyr ser med deres hudskelet noget stive ud, og man kan med god ret spekulere på, hvor meget de mon opfatter. I virkeligheden modtager de en mængde oplysninger om, hvad der sker rundt om dem, og de sanser, de betjener sig af, er i store træk de samme, som vi kender fra os selv: Følesans, hørelse, syn, kulde- og varmesans, og de kemiske sanser som smags- og lugtesans. Men derfor må man ikke tro, at de opfatter omverdenen på samme måde som vi.
Følesansen er hos leddyrene knyttet til hår af forskellig slags. Når håret bevæger sig, pirres en sansecelle, som så sender besked til centralnervesystemet.
Høresansen kan være knyttet til hår, som er så følsomme, at de kan bevæges af lydbølger, men der er også insekter, som har udviklet egentlige trommehindeorganer, f.eks. fårekyllingerne. Organer, der mere ligner vore ører, hvor det er en tynd membran, som sættes i svingninger af lydbølgerne.
Synet er hos insekterne knyttet til de store sideøjne, som sidder på hovedet. De er ofte sammensat af tusindvis af enkeltøjne.
Lugte- og smagssansen er hos mange insekter uhyre veludviklet. De kemiske sanser er knyttet til nogle meget tyndhudede sansehår, der kan sidde mange steder på kroppen, men som dog navnlig er koncentreret på hovedet, ved munddelene og følehornene.Kulde- og varmesansen kan man ikke lokalisere til særlige sanseorganer, rimeligvis bliver leddyrene i første række underrettet om temperaturen gennem dens indflydelse på processer i dyrets indre.Leddyrene er således velforsynede med sanser, der ofte er fantastisk fintmærkende. Spyfluer kan f.eks. lugte kød på flere kilometers afstand og styrer med usvigelig sikkerhed mod målet.
Smådyrenes adfærd ser ofte fornuftig ud, men der er nu ikke noget, som tyder på, at de egentlig kan overveje, hvad de gør. Når det, de foretager sig normalt, er formålstjenligt, er det ikke fordi de tænker sig om, men fordi medfødte, hensigtsmæssige adfærdsmønstre, som er indbygget i deres nervesystem, udløses i bestemte situationer af bestemte påvirkninger. Dyr, der lever så kort som insekter og andre leddyr, er bedre hjulpet med et effektivt sæt indbyggede reaktioner, end med en veludviklet evne til at lære, for de har simpelthen ikke tid til at gøre erfaringer og lære af dem.
"Skadedyr i Hus og Hjem"
"Væggelus - Stik og kløe"
"Skadedyr i Levnedsmidler"
"Husets Dyreliv"
"Skadedyr i Træ"
"Stuefluen"