Mus og rotter

Mus og rotter kan tage hårdt fat på papir og plastik. De gnaver sig let gennem emballager af disse materialer og splitter dem gerne ad for at få stof til deres reder.

Alle former for kunststoffer kan angribes, men jo hårdere og glattere materialet er, jo mindre risiko for angreb.

Gnavernes arbejde kan kendes på tandmærkerne, som altid vil kunne erkendes selv i den tyndeste avisside. Det kan vel nærmest forveksles med huller, som er flået af en kat eller en mår, men her vil man normalt kunne se spor efter kløerne.

Rotter gnavet i ledning

Rottegnav i en elektrisk ledning. Kortslutninger skyldes ofte at mus eller rotter gnaver sig gennem isoleringen.

Om forfatteren til ovenstående indhold fra bogen:
Skadedyr i hus og hjem

Henri Mourier
Cand.scient i biologi fra Københavns Universitet (1955 - 1962).
Ledende biolog hos Statens Skadedyrslaboratorium (1962 - 2000).

Forfatter til bøger og artikler:
- "Skadedyr i Hus og Hjem"
- "Væggelus, stik og kløe"
- "Skadedyr i Levnedsmidler"
- "Husets Dyreliv"
- "Skadedyr i Træ"
- "Stuefluen"

» Læs mere om Henri Mourier på Pestium.dk
» Læs mere om Henri Mourier på Wikipedia.org