Barkbiller
Latin: Scolytidae, Platypodidae o.a.
Barkbillerne er små, cylindriske biller med et stort forbryst.
De kan bl.a. kendes fra borebillerne på, at deres følehorn er vinkelbøjede.
De sværmer om foråret og søger til syge eller nyfældede træer, hvor de gnaver sig ind i barken.
Efter parringen gnaver hunnen en gang i barken, modergangen, og i små nicher i denne lægger den sine æg. Når larverne klækker, gnaver de sig deres egne gange ud fra modergangen.
Det er barkbillernes meget dekorative gangsystemer, man kan se, når man fjerner barken fra døde grene eller stammer.
Nogle barkbiller holder sig til barken, andre arbejder i laget mellem bark og ved, og hver art frembringer sit specielle mønster.
De egentlige barkbiller kommer kun indendørs, hvis man slæber dem ind med barkklædt træ, brænde f.eks., og de kan ikke angribe gavntømmer.
Barkbillegange i birk, barken er fjernet.
Om forfatteren til ovenstående indhold fra bogen:
Skadedyr i hus og hjem
Henri Mourier
Cand.scient i biologi fra Københavns Universitet (1955 - 1962).
Ledende biolog hos Statens Skadedyrslaboratorium (1962 - 2000).
Forfatter til bøger og artikler:
- "Skadedyr i Hus og Hjem"
- "Væggelus, stik og kløe"
- "Skadedyr i Levnedsmidler"
- "Husets Dyreliv"
- "Skadedyr i Træ"
- "Stuefluen"
» Læs mere om Henri Mourier på Pestium.dk
» Læs mere om Henri Mourier på Wikipedia.org

