(Latin: Xestobium rufovillosum)
Vor største borebille. Hunnen lægger op til 50 æg i april-maj måned. Larven kan i bygningstømmer være 5-10 år om sin udvikling. Forvandlingen til puppe sker om efteråret, og nogle uger efter forpupningen klækker den voksne bille. Ligesom rådborebillen bliver egens borebille inde i træet til næste forår. Det naturlige levested for den er udgåede grene af forskellige slags løvtræ. I parringstiden fra marts til juni giver begge køn sig til kende ved at slå brystskjoldet mod træet. Denne banken, normalt 8-10 hurtige dunk efter hinanden, kan tydeligt høres og hjælper uden tvivl dyrene til at finde hinanden. Man har fra gammel tid taget varsler af lyden og kaldt de små bankeånder for dødningeure.
Spor
Flyvehullerne er runde, 2-31/2 mm i diameter. Boremelet ligger ret løst i gangene, og ekskrementerne har en karakteristisk, linseformet facon.
Betydning
Egens borebille angriber udelukkende træ, som har været angrebet af råd. Egetømmer, f.eks. bindingsværk, tagtømmer og skibstømmer, som har været udsat for fugt, kan ødelægges fuldstændigt. Man støder ofte på dens angreb under restaureringsarbejder i kirker, andre gamle bygninger og veteranskibe.
Forebyggelse og bekæmpelser
Foranstaltninger, som forebygger rådangreb. Da angrebet godt kan fortsætte i det tørre træ, bør det tømmer, som bevares og bærer spor af gamle rådangreb, behandles med et middel, der har virkning overfor både råd og insekter.