
(Latin: Acarus siro)
Den almindeligste mideart i fødevarer er melmiden. Den har rødlige ben, og hvis der er mange af dem, ligner de nærmest rødgulligt støv. Melmiden kan trives i alle mulige former for mel-og grynvarer, i foderstoffer, og ikke mindst på frø-og kornlagre. I øvrigt hører den også til de mider, som man kan finde på gammel ost. En melmide kan lægge op mod 500 æg i sin levetid.
Udviklingen til voksen mide går gennem et larvestadium og to såkaldte nymfestadier, og ved 25 °C sker hele udviklingen på tre uger. Melmiden kan gennemføre sit livsløb ved så lave temperaturer som 4 °C. Derimod stiller den strenge krav til fugtigheden. Er den relative luftfugtighed under 65 %, trives den ikke. Melmiden har dog muligheder for at klare sig igennem perioder med ugunstige forhold. Efter det andet nymfestadium kan den gå over i et såkaldt hypopusstadium, hvor den er nærmest ubevægelig og meget modstandsdygtig over for udtørring. Som hypopus kan miderne også transporteres rundt, f.eks. af fluer. Hvis man er i tvivl om, der er mider i melet, kan man glatte lidt af det ud på bordet og lade det ligge et kvarters tid. Hvis der er mider, vil den glatte overflade blive ujævn, fordi dyrene begynder at vandre rundt.
Betydning
Mideangrebne varer får en karakteristisk sødlig, vammel lugt, og en smag, som gør dem uegnede til menneskeføde. Stærkt angrebne fødevarer er tilmed direkte sundhedsfarlige, og stærkt inficeret foder må kasseres.
Hyppig indånding af støv med mange melmider i kan være årsag til overfølsomhedsreaktioner.
Forebyggelse og bekæmpelse
Det eneste rimelige middel overfor mider er i virkeligheden at sørge for, at den pågældende vare opbevares så tørt og køligt som overhovedet muligt. Korn med en vandprocent på under 13 % angribes ikke af mider.