Australsk tyvbille

Latin: Ptinus tectus

Australsk tyvbille

Australsk tyvbille

Omkring år 1900 kom den australske tyvbille til Europa, hvor den nu er den almindelig overalt.

En hun lægger op mod 1000 æg. Larverne kan leve af alle mulige slags tørre plantestoffer, f.eks. frø, mel og krydderier. De kan også udvikle sig i fuglereder, og i indtørrede ådsler.

På lofter og lagre kan de klare sig med de insektrester og muse- eller rotteekskrementer, som kan ligge i krogene.

På virksomheder, der producerer foderstoffer, benmel o.lign. kan den australske tyvbille være et alvorligt skadedyr, og den kan ødelægge insektsamlinger og udstoppede dyr.

Ved stuetemperatur er den en 3-4 måneder om at gennemføre udviklingen fra æg til voksen.

Tyvbiller i gule ærter

Spor efter tyvbiller i gule ærter.

Om forfatteren til ovenstående indhold fra bogen:
Skadedyr i hus og hjem

Henri Mourier
Cand.scient i biologi fra Københavns Universitet (1955 - 1962).
Ledende biolog hos Statens Skadedyrslaboratorium (1962 - 2000).

Forfatter til bøger og artikler:
- "Skadedyr i Hus og Hjem"
- "Væggelus, stik og kløe"
- "Skadedyr i Levnedsmidler"
- "Husets Dyreliv"
- "Skadedyr i Træ"
- "Stuefluen"

» Læs mere om Henri Mourier på Pestium.dk
» Læs mere om Henri Mourier på Wikipedia.org