Latin: Ptinus tectus
Omkring år 1900 kom den australske tyvbille til Europa, hvor den nu er den almindelig overalt. En hun lægger op mod 1000 æg. Larverne kan leve af alle mulige slags tørre plantestoffer, f.eks. frø,mel og krydderier. De kan også udvikle sig i fuglereder, og i indtørrede ådsler. På lofter og lagre kan de klare sig med de insektrester og muse- eller rotteekskrementer, som kan ligge i krogene.
På virksomheder, der producerer foderstoffer, benmel o.lign. kan den australske tyvbille være et alvorligt skadedyr, og den kan ødelægge insektsamlinger og udstoppede dyr. Ved stuetemperatur er den en 3-4 måneder om at gennemføre udviklingen fra æg til voksen.
Biolog fra Københavns Universitet at Statens Skadedyrslaboratorium
Forfatter til bøger og artikler:
"Skadedyr i Hus og Hjem"
"Væggelus - Stik og kløe"
"Skadedyr i Levnedsmidler"
"Husets Dyreliv"
"Skadedyr i Træ"
"Stuefluen"
"Skadedyr i Hus og Hjem"
"Væggelus - Stik og kløe"
"Skadedyr i Levnedsmidler"
"Husets Dyreliv"
"Skadedyr i Træ"
"Stuefluen"
Latest posts by Henri Mourier (see all)