Almindeligt sølvkræ

(Latin: Lepisma saccharina)

Der er gået omkring 300 millioner år, siden de første sølvkrælignende dyr så dagens lys. De har uden tvivl været uhyre talrige og udbredte, og nogle mener, at alle de forskellige insekttyper, som vi kender i dag, i tidens løb har udviklet sig fra disse ur-insekter.

Nogle, som netop det almindelige sølvkræ, har imidlertid holdt sig forholdsvis uændrede i de mange år. Der var sølvkræ, da de første fisk gik på land, de har smuttet om fødderne på kæmpeøglerne, og de er altså hos os endnu.

Et sølvkræ må opfattes som en slags levende forstening på linie med den blå fisk, og det er sådan set rimeligt at behandle det med en vis respekt. Trods sin alder har sølvkræet forstået at drage nytte af de nye muligheder, mennesket skabte. I Sydeuropa og dele af Asien lever det ude i naturen under sten, i huler osv., men andre steder er det næsten udelukkende knyttet til huse. Herhjemme findes det kun sjældent uden for beboelser, men her er det til gengæld så almindeligt, at næppe ét hus kan sige sig fri. De fleste af os har vel været ude for at se de sølvblanke dyr fare i skjul en aften, når man har tændt lyset i køkkenet, eller man har fundet en i badekarret eller vaskekummen. De kommer dog ikke – som mange tror – nede fra afløbet, de er blevet fanget ved at rutsche ned ad de glatte vægge under deres natlige søgen efter føde. Det er især i badeværelse og køkken, de holder til, for sølvkræ vil gerne have høj luftfugtighed eller adgang til vand.

Sølvkræ er nøjsomme dyr og de kan blive ret gamle. Man har kendt sølvkræ, som oplevede deres 5-års fødselsdag. Til gengæld er de ikke videre frugtbare. En sølvkræhun lægger i løbet af sit liv kun en snes æg. Æggene anbringes i revner og sprækker, og de små sølvkræ-unger ligner deres forældre, bortset fra størrelsen. Ungerne bliver under gode betingelser kønsmodne i løbet af et halvt års tid.

Betydning
Sølvkræ er normalt helt harmløse husfæller, der klarer sig fint med de småkrummer, der findes i selv det mest velordnede hjem. De holder især af stivelsesholdige ting, mel og brød men gnaver også i kød og går ikke af vejen for at æde døde sølvkræ. Mere specielt er det, at sølvkræ kan fordøje cellulose. De er derfor ikke velsete på arkiver og museer, hvor de kan ødelægge gamle dokumenter, kobberstik og fotos.

Forebyggelse
Alvorlige skader opstår kun, hvor papirerne opbevares fugtigt, sølvkræene trives ikke, hvis den relative luftfugtighed er lavere end 75 %