(Latin: Lepisma saccharina)

Der er gået omkring 300 millioner år, siden de første sølvkrælignende dyr så dagens lys. De har uden tvivl været uhyre talrige og udbredte, og nogle mener, at alle de forskellige insekttyper, som vi kender i dag, i tidens løb har udviklet sig fra disse ur-insekter.
Nogle, som netop det almindelige sølvkræ, har imidlertid holdt sig forholdsvis uændrede i de mange år. Der var sølvkræ, da de første fisk gik på land, de har smuttet om fødderne på kæmpeøglerne, og de er altså hos os endnu.
Sølvkræ er nøjsomme dyr og de kan blive ret gamle. Man har kendt sølvkræ, som oplevede deres 5-års fødselsdag. Til gengæld er de ikke videre frugtbare. En sølvkræhun lægger i løbet af sit liv kun en snes æg. Æggene anbringes i revner og sprækker, og de små sølvkræ-unger ligner deres forældre, bortset fra størrelsen. Ungerne bliver under gode betingelser kønsmodne i løbet af et halvt års tid.
Betydning
Sølvkræ er normalt helt harmløse husfæller, der klarer sig fint med de småkrummer, der findes i selv det mest velordnede hjem. De holder især af stivelsesholdige ting, mel og brød men gnaver også i kød og går ikke af vejen for at æde døde sølvkræ. Mere specielt er det, at sølvkræ kan fordøje cellulose. De er derfor ikke velsete på arkiver og museer, hvor de kan ødelægge gamle dokumenter, kobberstik og fotos.
Forebyggelse
Alvorlige skader opstår kun, hvor papirerne opbevares fugtigt, sølvkræene trives ikke, hvis den relative luftfugtighed er lavere end 75 %