Hvad angår lugtesans, er vi mennesker langt dårligere udrustet end de fleste andre pattedyr, men det vil bestemt ikke sige, at duftindtryk er helt uden betydning, når vi skal holde os orienteret om vore omgivelser.
Ikke mindst, når det drejer sig om fødevarer, bruger vi lugtesansen til at bestemme, om de nu er som de skal være. Det er ganske vist især lugten af forrådnelse, vi er på vagt overfor, men visse dyr kan også gøre sig bemærket ved deres lugt.
Melmider i mel eller gryn giver disse varer en sødlig, vammel lugt, mens lysolbiller afsondrer et stof med en lysolagtig lugt, som navnlig kan være tydelig, hvis de angrebne varer har været opbevaret i tætsluttende beholdere.
Kakerlakker afgiver en karakteristisk, sødlig lugt, men der skal være virkelig mange, før man kan mærke den, og så vil de normalt allerede have røbet sig på anden vis.
De fleste tæger kan udsende en temmelig ubehagelig lugt. Den skyldes et sekret, der produceres i særlige stinkkirtler, der findes på undersiden af brystet, og i et rum med mange væggelus vil man ofte kunne spore en kvalm, sødlig lugt.
Orangemyren, som ofte bygger rede i træværk, afgiver en frugtagtig duft, der i nogle tilfælde gør det muligt at snuse sig frem til reden. Ellers er der ikke nogle af de træødelæggende insekter, som har en karakteristisk lugt, men den »indelukkede« lugt af skimmel og svamp i et hus, er et fingerpeg om, at der lokalt er for fugtigt.
Den skarpe lugt, som mange rovdyr afgiver, har de fleste vel oplevet i naturen, hvor man er kommet til at krydse en rævs rute. Inden døre vil lugten normalt betyde, at der holder en husmår til på loftet. Husmåren har, ligesom mange andre rovdyr, ved haleroden nogle små kirtler, hvis sekret har den skarpe »rovdyrlugt«. Sekretet udtømmes, når måren bliver forskrækket, altså præcis det samme som stinkdyret gør; og ellers bruges det til mærkning af området, ligesom de i høj grad kommunikerer med hinanden via dufte.
Som lidt af et kuriosum kan nævnes, at stram rovdyrlugt i huse i nogle tilfælde har vist sig at stamme fra gamle lampefatninger af bakelit, som kan udsende en skarp lugt i en periode, når fatningen bliver varm. Duftmærkninger kan også foretages ved hjælp af urin og ekskrementer, der hos mange dyr tilsættes særlige duftstoffer. Det gælder bl.a. mus og rotter, hvis stramme lugt de fleste kender. En lignende lugt kan stamme fra en flagermuse-koloni på loftet.
Egentlig rådden lugt i et hus stammer næsten altid fra en død mus eller rotte under gulvet, noget som kan forekomme i forbindelse med giftudlægning.