Melbille

Latin: Tenebrio molitor

Melbille

Melbille

Melbillen, eller melskrubben, som den også kaldes, hører til de velkendte arter, fordi dens larve, melormen, bruges som foder for burfugle og terrariedyr.

Melormene trives, hvor der opbevares korn eller mel; og man finder dem tit i fuglereder, hvor de lever af fuglenes affald. De fleste overvintrer som larver, forvandles til biller om sommeren, og dør i løbet af efteråret.

Betydning

I ældre tid var melbillen meget almindelig i bagerier, møllerier og på kornlofter, men i dag spiller den ikke nogen større rolle som skadedyr. De melbiller man ser, stammer næsten altid fra fuglereder.

Da de flyver på varme sommeraftener, kommer de ikke sjældent ind gennem åbentstående vinduer, lokket til af lyset. De gør normalt ingen skade i beboelsesrummene; og da de er længe om at udvikle sig, kan de heller ikke nå at blive besværlige i køkkenregionerne.

Melbille

Om forfatteren til ovenstående indhold fra bogen:
Skadedyr i hus og hjem

Henri Mourier
Cand.scient i biologi fra Københavns Universitet (1955 - 1962).
Ledende biolog hos Statens Skadedyrslaboratorium (1962 - 2000).

Forfatter til bøger og artikler:
- "Skadedyr i Hus og Hjem"
- "Væggelus, stik og kløe"
- "Skadedyr i Levnedsmidler"
- "Husets Dyreliv"
- "Skadedyr i Træ"
- "Stuefluen"

» Læs mere om Henri Mourier på Pestium.dk
» Læs mere om Henri Mourier på Wikipedia.org