Løbebiller er hurtige, adrætte dyr med kraftige ben og lange følehorn. De typer, der normalt gør sig bemærket indendørs, er 2-3 cm lange og sorte eller brunlige. De færreste af dem kan flyve, og hos nogle arter er dækvingerne, der skjuler bagkroppen, ligefrem vokset sammen. De fleste løbebiller er rovdyr. De lever af orme, snegle og insekter, og enkelte arter har ligefrem været udsat i amerikanske skove til bekæmpelse af skadelige sommerfuglelarver.
Løbebillerne behandler deres bytte på en ejendommelig måde. Fordøjelsen foregår nemlig for en stor del udenfor dyret. De gylper den sortbrune fordøjelsesvæske op på byttet, der lammes og efterhånden går i opløsning, hvorefter det slubres op. Løbebillen opholder sig om dagen skjult i plantevæksten under sten, bag løs bark og lignende steder. Flere arter er meget almindelige i haver og på marker, og kan komme ind i huse, når de om natten løber omkring for at finde bytte. Da de foretrækker fugtige lokaliteter, vil man især støde på dem i kældre. Løbebillerne er ganske harmløse gæster.
En løbebille kan godt finde på at gylpe på ens fingre, hvis den føler sig truet, og den kan i øvrigt også føre anden form for kemisk krig. Hvis man griber fat om den, vil der ofte komme en skarp, syrlig lugt, der kan hænge i fingrene længe efter. Lugten skyldes en væske, som afgives fra nogle kirtler, der sidder ved bagkroppens spids. Væsken indeholder forskellige organiske syrer, og dens funktion er netop at være et forsvarsmiddel overfor angribere. Mange pattedyr, som ellers gerne æder insekter, er meget følsomme overfor stærke lugte.
"Skadedyr i Hus og Hjem"
"Væggelus - Stik og kløe"
"Skadedyr i Levnedsmidler"
"Husets Dyreliv"
"Skadedyr i Træ"
"Stuefluen"