• Skadedyr i hus og hjem
  • Væggelus, stik og kløe
  • Skadedyr i levnedsmidler
  • DPIL

Pestium.dk

Europas største infoside om skadedyr

Dansk flag Engelsk flagNorsk flagSvensk flagTysk flag
Du er her: Forside / Skadedyr i hus og hjem / Dyr i træværk

Dyr i træværk

Træ er på mange måder et bemærkelsesværdigt materiale, og man skal kende dets natur for at kunne bruge det rigtigt. Under nogle omstændigheder er træ noget af det mest holdbare, man kender. I Norge holdes der f.eks. stadig gudstjeneste i trækirker, som blev bygget for omkring 1000 år siden, men under andre forhold kan det forsvinde sporløst på få år, fortæret af forskellige dyr og af råd og svamp.

Det er et naturligt led i det almindelige kredsløb i naturen, at det døde træ ikke bare hober sig op, men nedbrydes af andre organismer, og det er kun, når vi tilfældigvis har brug for at træet skal holde, at man kan kalde processen skadelig.

Træ er et næringsfattigt materiale, og det er kun få organismer, der har specialiseret sig i at fordøje dets hovedbestanddele, som er lignin og cellulose. De bakterier og svampe, som lever af ved, udskiller fordøjelsesvæsker (enzymer), der omdanner ligninet og cellulosen til stoffer, som kan optages som næring, f.eks. sukkerarter.

Nogle enkelte af de insekter, som lever af træ, udskiller den samme slags fordøjelsesenzymer i deres tarm (det gælder f.eks. husbukkelarverne), men langt de fleste må klare sig ved at leve i en eller anden form for samliv med mikroorganismer, der kan hjælpe til ved næringsoptagelsen. Hos termitterne findes de encellede organismer i tarmen, altså samme princip som i drøvtyggernes maver. De fleste insekter lader imidlertid andre organismer spalte cellulosen, inden de æder træet, og kan derfor kun klare sig i træ, som i forvejen huser en flora af trænedbrydere. Endelig er der nogle arter, f.eks. splintvedbillerne, som er afhængige af, at der er stivelse i træet, sådan som der kan være det i splintved af visse træer.

Ormehuller i kagerulle
»Ormehuller«, flyvehuller af den almindelige borebille, står for mange som en garanti for at tingen er antik

Lidt om veddets opbygning
På en oversavet træstamme kan man yderst se barken. Lige under den ligger det tynde vækstlag, og det er her tykkelsesvæksten sker i den levende stamme, idet der dannes bark udad og ved indad. Hvert år lægges en ny ring til stammens tykkelse. Om foråret dannes tyndvæggede celler, vårveddet, der er velegnede til vandtransport, mens der senere på sommeren dannes mere tykvæggede celler, høstveddet, der ofte er mørkere. Disse årringe ses på et længdesnit som det, man kalder årer i træet. Mens træet vokser, er cellerne i de yderste årringe levende, og det er her, væsketransporten foregår fra rod til blade. Denne del af veddet kaldes splinten, mens den indre del, kernen, består af døde celler. Allerinderst findes den tynde marv. Som bekendt skelner man mellem nåletræer, her er fyr og gran typiske, og løvtræer, f.eks. eg og bøg. Det kan være vanskeligt umiddelbart at se, om man står med et stykke nåletræ eller et stykke løvtræ i hånden. Det sikreste kendetegn er, at løvtræ har karceller. Karcellerne danner rør, som er specielt beregnet til vandtransport. Hos nogle arter er de synlige med det blotte øje på et tværsnit, som det man kalder porer. Storporede arter er f.eks. eg og ask.

Hos nogle løvtræsarter, f.eks. birk og bøg, sker der ikke en egentlig kernedannelse. Hos andre er kernen tydelig og mere mørkt farvet. Også hos en del nåletræer farves kernen mørk. Det er normalt affaldsstoffer af forskellig slags, bl.a. garvestoffer, som farver kernen, og de beskytter den i nogen grad mod angreb af skadedyr og svampe. Til gengæld er kernen ikke modtagelig for imprægnering med træbeskyttelsesmidler.

Forklaring af vækstlag i nåletræ
1. Bark 2. Vækstlag 3. Splintlag 4. Kerne 5. Åre 6. Pore

Dyr, der angriber træ i huse
I skoven angribes træernes ved af mange forskellige slags dyr. Nogle angriber kun sunde, levende træer, mens andre udelukkende går i svækkede eller døde stammer. Visse arter kan kun klare sig i vækstlaget lige under barken, mens andre går ind i splintved og kerne. Blandt de arter, som har tilpasset sig til dødt træ, lever nogle i tørre, udgåede grene eller døde stammer, som er blevet stående på roden, mens andre kun kan klare sig i fugtigt, rådnende træ. Da man begyndte at bruge træ fra skoven til redskaber og bygninger, fulgte en del af disse insekter med.

Nogle kommer med fra skoven som æg eller larver, og kan ikke formere sig i det forarbejdede træværk. De arter, som fik deres store chance, og som er blevet alvorlige træskadedyr, var dem, der kunne klare sig i det tørre træ, vi har overalt i vore huse. Dertil kommer en del arter, som kan optræde, hvor træværk er blevet beskadiget af fugt og af råd.

Bestemmelse af træskadedyr
Med få undtagelser er det larverne, som gnaver i træet, men de er normalt svære at finde, og selvom man skulle få en fisket frem, er den vanskelig at bestemme med sikkerhed. De voksne insekter er kun fremme i en kort periode, gerne om sommeren, og man er altså i de fleste tilfælde henvist til at bestemme synderen ud fra de spor, den efterlader sig i træet.

Sporene – Træets art
De fleste insekter er kræsne, nogle angriber kun løvtræ, måske kun en enkelt art, andre trives udelukkende i nåletræ.

Flyvehuller
Når insektet har fuldendt sin udvikling som larve og puppe inde i træet, gnaver det sig ud. Hullet gøres ikke større end højst nødvendigt, og får en form, der svarer til det voksne dyrs største tværsnit. Borebiller, som nærmest er cylindriske, gnaver altså runde huller. Træbukkens bliver ovale.

Gange
De gange larverne gnaver i træet har også et typisk tværsnit, men deres størrelse ændrer sig i takt med at larven vokser til. Larvegangene, som skæres igennem, kan forveksles med flyvehuller, men i modsætning til disse vil de normalt optræde i forskellige størrelser, og deres form afhænger af den vinkel de er skåret under.

Boremel
Boremelet er larvernes ekskrementer blandet med træspåner, som larven har gnavet af, men ikke spist.
Ekskrementernes form og størrelse er karakteristisk. Boremelet kan være fint eller groft, og det kan være løsere eller tættere pakket i gangene. Farven kan også variere. Mørke partikler viser, at det drejer sig om en art, som gnaver af barken.

»Ormehuller«, flyvehuller af den almindelige borebille, står for mange som en garanti for at tingen er antik

  • About
  • Latest Posts
Henri Mourier
Biolog fra Københavns Universitet at Statens Skadedyrslaboratorium
Forfatter til bøger og artikler:
"Skadedyr i Hus og Hjem"
"Væggelus - Stik og kløe"
"Skadedyr i Levnedsmidler"
"Husets Dyreliv"
"Skadedyr i Træ"
"Stuefluen"
Latest posts by Henri Mourier (see all)
    Skadedyr i hus og hjem
    Indledning
    Huset som levested for dyr
    Dyrenes navne og systematik
    Leddyrenes bygning
    Leddyrenes sanser og adfærd
    Hvordan opstår smådyrene
    Leddyrenes udvikling
    Insektplanche og Identifikation
    Dyr, der kan bide, stikke og irritere
    Skorpioner
    Husskolopender
    Edderkopper
    Mider
    Fnatmide
    Husstøvmider
    Lagermider
    Sveskemiden
    Kyllingemide
    Duemide
    Skovflåt
    Husflåt
    Pelsmider
    Thrips
    Springhaler
    Ægte lus
    Kropslus
    Hovedlus
    Fladlus
    Hundelus
    Fjer- og pelslus
    Lopper
    Menneskeloppe
    Katte- og hundeloppe
    Fuglelopper
    Pindsvineloppe
    Tæger
    Væggelus
    Flagermusvæggelus
    Duevæggelus
    Svalevæggelus
    Redetæge
    Støvtæge
    Bladlustæge
    Stikmyg
    Skovmyg og strandengsmyg
    Malariamyg
    Stor husmyg
    Lille husmyg
    Stikflue
    Lusfluer
    Gedehamse, hvepse
    Bier
    Snyltehvepse
    Seglhvepse
    Hvor kommer de fra?
    Forebyggelse og bekæmpelse af bidende og stikkende dyr
    Smådyr og hygiejne
    Dyr i fødevarer
    Mider
    Melmide
    Skimmelmide
    Ostemide
    Sveskemide
    Sølvkræ
    Almindeligt sølvkræ
    Ovnfisk
    Kakerlakker
    Tysk kakerlak
    Orientalsk kakerlak
    Brunstribet kakerlak
    Amerikansk kakerlak
    Støvlus
    Småsommerfugle
    Melmøl
    Kakaomøl
    Dadelmøl
    Tofarvet frømøl
    Frømøl
    Vinmøl
    Biller
    Melbille
    Lille melbille
    Lysolbille
    Rismelbille
    Kastaniebrun rismelbille
    Hornet melbille
    Korngnaver
    Savtakket kornbille
    Jordnøddebille
    Rustfarvet kornbille
    Brødbille
    Tobaksbille
    Kornkapuciner
    Kornsnudebille
    Rissnudebille
    Kaffebønnebille
    Bønnebiller
    Bønnebille
    Jordnøddebønnebille
    Tørfrugtbille
    Klannere
    Flæskeklanner
    Husklanner
    Hudeklanner
    Khabrabille
    Smal frøklanner
    Amerikansk klanner
    Brun pelsklanner
    Larveklanner
    Rødbenet kobrabille
    Rødbrystet kobrabille
    Skinkebille
    Tyvbiller
    Australsk tyvbille
    Almindelig tyvbille
    Messingtyv
    Rund tyvbille
    Stueflue
    Lille stueflue
    Spyfluer
    Stor Kødflue
    Eddikeflue
    Osteflue
    Pukkelfluer
    Myrer
    Sort havemyre
    Orangemyre
    Faraomyre
    Fugle
    Gnavere
    Husmus
    Vandrerotte
    Husrotte
    Rottesikring og rottebekæmpelse
    Forebyggelse af skadedyrangreb i køkkener og fødevare-virksomheder
    Bekæmpelse af skadedyrangreb i køkkener og fødevare-virksomheder
    Dyr i tekstiler
    Småsommerfugle
    Klædemøl
    Pelsmøl
    Frømøl
    Tapetmøl
    Klistermøl
    Klannere
    Pelsklanner
    Båndet pelsklanner
    Tæppebiller
    Tyvbiller
    Husmide
    Sølvkræ
    Kakerlakker
    Mus og rotter
    Forebyggelse og bekæmpelse af tekstilskadedyrangreb
    Dyr i papir og kunststoffer
    Kældersnegle
    Bænkebidere
    Almindeligt sølvkræ
    Boglus
    Bogorm
    Brødbiller, tobaksbiller, tyvbiller, klannere og møllarver
    Termitter
    Mus og rotter
    Dyr i træværk
    Borebiller
    Almindelig borebille
    Blød borebille
    Rådborebille
    Egens borebille
    Kamhornet borebille
    Splintvedbiller
    Almindelig værftsbille
    Orlogsværftsbille
    Bostrychider
    Boresnudebille
    Nåletræssnudebille
    Barkbiller
    Askebarkbille
    Vedborende barkbiller Ambrosiabillerne
    Stribet vedborer
    Træbukke Cerambycidae
    Violbuk
    Rød skivebuk
    Bøgebuk
    Husbuk
    Granbarkbuk
    Fyrrebuk
    Rød blomsterbuk
    Brun træbuk
    Pilebuk
    Bambusbuk
    Hvepsebuk
    Bolværksbille
    Klannere
    Flæske- og husklanner
    Tyvbiller
    Træhvepse
    Gravehvepse
    Syrebladhveps
    Gedehamse
    Myrer
    Herculesmyre
    Sort havemyre
    Orangemyre
    Gule myrer
    Frømøl
    Humlevoksmøl
    Poppelborer
    Flæskeklannerlarver
    Tyvbille-larver
    Termitter
    Bænkebidere
    Spætter
    Pattedyr
    Snyltehvepse
    Opilo
    Skinkebille
    Forebyggelse og bekæmpelse af træskadedyrsangreb
    Svamp og råd i træværk
    Dyr fra potteplanter
    Springhaler
    Thrips
    Mellus
    Bladlus
    Skjoldlus
    Væksthussnudebille
    Svampemyg
    Spindemider
    Dyr i murværk og isolationsmaterialer
    Murbi
    Dyr i stråtage
    Tagorm
    Dyr, der gnaver i metal
    Dyr, der bare bor i huset
    Kældersnegle
    Bogskorpion
    Mejere
    Edderkopper
    Husedderkop
    Fedtedderkop
    Huskartespinder
    Zygiella x-notata
    Zebraedderkop
    Pholcus phalangioides
    Husfårekylling
    Myggetæge
    Skimmelbiller
    Hvepse – gedehams
    Bier
    Honningbi
    Humlebier
    Enlige bier
    Bladskærerbi
    Murerbi
    Humlevoksmøl
    Sommerfuglemyg
    Fugle
    Landsvale
    Bysvale
    Mursejler
    Gråspurv
    Due
    Allike
    Tårnfalk
    Ugler
    Flagermus
    Husmår
    Dyr, der kommer ind for at overvintre
    Guldøje
    Klyngeflue
    Efterårsflue
    Julefluen
    Græsflue
    Myg
    Stor husmyg
    Lille husmyg
    Sommerfugle
    Syvplettet mariehøne
    Kornbladbille
    Gedehamse
    Mus
    Husmus
    Halsbåndmus
    Tilfældige gæster
    Regnorm
    Bænkebidere
    Skolopendrene
    Stenskolopender
    Jordskolopender
    Husskolopender
    Tusindben
    Brunmider
    Gamasider
    Springhaler
    Thrips
    Almindelig ørentvist
    Skovkakerlak
    Kogletæge
    Stor løbebille
    Stor rovbille
    Øresnudebille
    Svampeborer
    Glimmerbøsse
    Svæveflue
    Rottehalelarve
    Stankelben
    Ekskrementer
    Fodspor
    Lugte
    Lyde
    Om skadedyr
    Forebyggelse
    Bekæmpelsesmidler
    Risiko ved at bruge giftstoffer
    Om resistens
    Register
    Litteratur

    Copyright © 2023 · Forlaget Pestium A/S · Europas største vidensdatabase om skadedyr
    Kopiering og gengivelse uden tilladelse retsforfølges uden forudgående varsel