(Latin: Ocypus olens)
Den store rovbille er almindelig i skove, men man finder den også i haver. Den forvilder sig tit ind i huse på sin jagt efter bytte, som består af orme, snegle og mindre insekter.
Den er let kendelig på sin størrelse – den bliver op til 3 cm lang – og sin mørke farve. Som det er typisk hos rovbillerne, er dækvingerne korte. De skjuler kun den forreste del af den leddelte bagkrop. Resten er altså fri og meget bevægelig – minder om bagkroppen hos en ørentvist.
Når den føler sig truet, kan den store rovbille indtage en positur med bagkroppen bøjet opad, noget som kan lede tanken hen på skorpioner; men det er en tom trussel, for den kan hverken stikke eller knibe med bagkroppen. Så kan man jo begynde at undre sig over, om den mon alligevel kan have nogen fordel af denne »skræmmestilling«. Det er et faktum, at mange mennesker uvilkårligt bliver forskrækkede for den – og lader den løbe – og det er sandsynligt, at dens naturlige fjender, insektædende fugle og pattedyr, også i mange tilfælde lader sig skræmme.
Hvis man kommer til at klemme sådan en rovbille, kan den godt bide fra sig med sine kraftige kindbakker, men den kan ikke bide hul, og er altså – set fra menneskets synsvinkel – helt uskadelig.
Flere mindre arter af rovbiller kan lejlighedsvis optræde i huse. Deres levevis er i store træk som den store rovbilles.