• Skadedyr i hus og hjem
  • Væggelus, stik og kløe
  • Skadedyr i levnedsmidler
  • DPIL

Pestium.dk

Europas største infoside om skadedyr

Dansk flag Engelsk flagNorsk flagSvensk flagTysk flag
Du er her: Forside / DPIL / Flæskeklanner

Flæskeklanner

I slægten af klannere (kaldet Dermestidae) findes flæskeklanneren, der også går under det latinske navn Dermestes lardarius. Den hører til i gruppen af insekter, der rydder op i naturen. Men anderledes eftertragtet er den, hvis den gør skade på beboelse eller industri.

Flæskeklanner
Flæskeklanner

Udseende

Den voksne flæskeklanner har en brunsort farve og kendes på dens lysebrune takkede bånd, der går tværs over den forreste halvdel af dens ryg. En fuldvoksen flæskeklanner bliver mellem 7 og 9 millimeter.

Larverne deler næsten farve med den voksne bille, da de har en gennemgående mørkebrun farve på kroppen. Dog er larvernes underside en smule lysere. Larverne er tydeligt leddelte og har lange børster strittende fra alle dens led. Det bagerste synlige led er udstyret med to mørke kitinkroge.
Larven bliver optil 13 mm lang.

Biologi og adfærd

Flæskeklanneren tilhører en gruppe af insekter, der har specialiseret sig i at rydde op i naturen, idet de lever af resterne fra dyr og ådsler. På den måde er de gavnlige for naturens kredsløb, da de gennem deres levevis rydder op og bruger ressourcerne.

I lighed med spyfluen lægger flæskeklanneren sine æg i forladte ådsler. Men klanneren går skridtet længere, og dens larver kan leve af såvel det bløde kød som de tørre dele som brusk, huder og indtørrede kødrester.

Flæskeklanneren er på ingen måden kræsen. Og foruden naturens efterladte kadavere kan billen leve godt af madvarer som røget og saltet kød, tør ost, dyrefoder, hundekiks eller fødevarer som havregryn og lignende plantebaserede fødevarer.

Flæskeklanner lægger æg hele sommeren. Når ægget er klækket, går larvens udvikling i gang. Flæskeklannerlarvens udvikling varer omkring en måned, hvis dens betingelser er gunstige. Under normale omstændigheder vil larverne forlade deres første levested og opsøge et nyt beskyttet sted, hvor de kan forpuppe sig. Ofte en revne, sprække eller hulrum. Larven kan gnave sig flere centimeter ind i træværk og andre materialer.
Flæskeklanner lever som regel kun en generation, den overvintrer som voksen og sværmer i april-maj. Den kan flyve, og har derfor nemt ved at sprede sig til nye steder, hvilket den gør om foråret.

Skade

I sin jagt på et godt sted at forpuppe sig kan larven lave stor ravage. Den kan nemlig uden betænkeligheder finder på at gnave sig ind i træværk, papkasser eller lignende. På værksteder og lagre kan flæskeklanneren derfor udgøre en stor skadesrisiko, idet den kan ødelægge afgrøder eller materiel.

I beboelsen kan flæskeklanneren også gøre skade. Dog ikke i samme grad som på eksempelvis frø- eller foderlagre. Hvis en flæskeklanner dukker op i hjemmet, er der stor chancen for, at den har udviklet sig i madvarer eller foder. Men det er også sandsynligt, at den har udviklet sig fra larve i en død mus under gulvet, i en duerede på loftet eller i en død fugl udenfor.

De voksne biller er udmærkede flyvere og kan uden de store problemer bevæge sig over længere afstande. Det er derfor ikke sikkert, at arnestedet for flæskeklanneren findes inde i hjemmet. Billen kan sagtens være forvildet ind i hjemmet på egen hånd, ligesom den kan overvintre på uopvarmede steder som eksempelvis lofter eller kældre.

Forebyggelse og bekæmpelse

Den bedste måde at undgå, at flæskeklanneren angriber beboelsen, er ved at opbevare fødevarer, tørfoder og lignende i forsvarligt tilsluttede beholdere, så klanneren ikke kan gnave sig igennem emballagen. Har man et loft eller kælder, bør man også jævnligt undersøge området efter tegn på døde mus, insekter eller fugle samt forladte reder. Alle tegn på dyr bør fjernes fra huset omgående. Udover at fjerne døde dyr og efterladte reder kan det være en god foranstaltning at behandle omgivelserne med et bekæmpelsesmiddel. Der findes blandt andet forskellige typer insektpudder og sprøjtemidler til dette formål. Vær dog opmærksom på, at ikke alle midler må bruges i nærheden af fødevarer.

  • About
  • Latest Posts
Henri Mourier
Biolog fra Københavns Universitet at Statens Skadedyrslaboratorium
Forfatter til bøger og artikler:
"Skadedyr i Hus og Hjem"
"Væggelus - Stik og kløe"
"Skadedyr i Levnedsmidler"
"Husets Dyreliv"
"Skadedyr i Træ"
"Stuefluen"
Latest posts by Henri Mourier (see all)

    Kilder

    Statens Skadedyrslaberatorium
    Skadedyrslaboratoriet
    Pestium.dk
    Henri Mourier

    DPIL.dk

    Almindelig borebille
    Amerikansk klanner
    Australsk tyvbille
    Bananfluer
    Barkbiller
    Bier
    Bladrandbillen
    Blød borebille
    Bolværksbille
    Boresnudebiller
    Brun pelsklanner
    Brun træbuk
    Brunmider
    Brunstribet kakerlak
    Brødbille
    Bænkebidere
    Bøgebuk
    Bønnebille
    Chokolademøl
    Dræbersnegl (PDF side 25 via Naturstyrelsen.dk)
    Duemide
    Duer
    Egens borebille
    Faraomyre
    Fladlus
    Flagermus (Arter)
    Flæskeklanner
    Fnatmide
    Frømøl
    Fuglelopper
    Fuglemider
    Fårets lusflue
    Gedehamse (Hvepse)
    Glimmerbøsser
    Græsflue
    Guldøje
    Gul myre
    Herkulesmyre
    Honningbier
    Hovedlus
    Humlebier
    Humlevoksmøl
    Hundelopper
    Husbuk
    Husedderkop
    Husflåt
    Husfårekylling
    Husklanner
    Husmide
    Husmår
    Husstøvmider
    Hvepse
    Hvepsebuk
    Iberisk skovsnegl
    Invasive arter
    Jordbier
    Jordnøddebille
    Kattelopper
    Klistermøl
    Klyngeflue
    Klæger
    Koprabiller
    Kornsnudebille
    Lagermider
    Lille stueflue
    Lus
    Lusfluer
    Lysolbille
    Løbebiller
    Mariehøns
    Melbille
    Melmide
    Melmøl i husholdningen
    Melmøl i industrien
    Menneskeloppe
    Mitter
    Mosegris
    Mosskorpioner
    Muldvarp
    Murbier
    Murerbier
    Mus
    Myg
    Myrer
    Møl i fødevareindustrien
    Møl i tekstiler
    Mår
    Orangemyre
    Parketbiller
    Pelsklanner
    Pelsmider
    Rismelbille
    Rissnudebille
    Rottehaler
    Rotter
    Rovbiller
    Ræv
    Rød blomsterbuk
    Rådborebille
    Savtakket kornbille
    Skadedyr i ejendomme – Lovgrundlag
    Skadedyr i fødevarer
    Skimmelbiller
    Skolopendre
    Skovflåt
    Snegle i huset
    Snyltehvepse
    Sommerfuglemyg
    Sort havemyre
    Splintvedbiller
    Springhaler
    Spyfluer
    Stikmyg
    Stor gedehams
    Stuefluer
    Støvlus
    Støvtæge
    Svampemyg
    Sølvkræ
    Sådan kæmmer du lus ud af håret
    Tagorm
    Tobaksbille
    Tofarvet frømøl
    Trips
    Træhvepse
    Træorm
    Tusindben
    Tysk kakerlak
    Tæppebiller
    Violbuk
    Væggelus
    Væksthusgræshoppe
    Øresnudebiller
    Ørentvist

    Copyright © 2023 · Forlaget Pestium A/S · Europas største vidensdatabase om skadedyr
    Kopiering og gengivelse uden tilladelse retsforfølges uden forudgående varsel