I slægten af klannere (kaldet Dermestidae) findes flæskeklanneren, der også går under det latinske navn Dermestes lardarius. Den hører til i gruppen af insekter, der rydder op i naturen. Men anderledes eftertragtet er den, hvis den gør skade på beboelse eller industri.
Udseende
Den voksne flæskeklanner har en brunsort farve og kendes på dens lysebrune takkede bånd, der går tværs over den forreste halvdel af dens ryg. En fuldvoksen flæskeklanner bliver mellem 7 og 9 millimeter.
Larverne deler næsten farve med den voksne bille, da de har en gennemgående mørkebrun farve på kroppen. Dog er larvernes underside en smule lysere. Larverne er tydeligt leddelte og har lange børster strittende fra alle dens led. Det bagerste synlige led er udstyret med to mørke kitinkroge.
Larven bliver optil 13 mm lang.
Biologi og adfærd
Flæskeklanneren tilhører en gruppe af insekter, der har specialiseret sig i at rydde op i naturen, idet de lever af resterne fra dyr og ådsler. På den måde er de gavnlige for naturens kredsløb, da de gennem deres levevis rydder op og bruger ressourcerne.
I lighed med spyfluen lægger flæskeklanneren sine æg i forladte ådsler. Men klanneren går skridtet længere, og dens larver kan leve af såvel det bløde kød som de tørre dele som brusk, huder og indtørrede kødrester.
Flæskeklanneren er på ingen måden kræsen. Og foruden naturens efterladte kadavere kan billen leve godt af madvarer som røget og saltet kød, tør ost, dyrefoder, hundekiks eller fødevarer som havregryn og lignende plantebaserede fødevarer.
Flæskeklanner lægger æg hele sommeren. Når ægget er klækket, går larvens udvikling i gang. Flæskeklannerlarvens udvikling varer omkring en måned, hvis dens betingelser er gunstige. Under normale omstændigheder vil larverne forlade deres første levested og opsøge et nyt beskyttet sted, hvor de kan forpuppe sig. Ofte en revne, sprække eller hulrum. Larven kan gnave sig flere centimeter ind i træværk og andre materialer.
Flæskeklanner lever som regel kun en generation, den overvintrer som voksen og sværmer i april-maj. Den kan flyve, og har derfor nemt ved at sprede sig til nye steder, hvilket den gør om foråret.
Skade
I sin jagt på et godt sted at forpuppe sig kan larven lave stor ravage. Den kan nemlig uden betænkeligheder finder på at gnave sig ind i træværk, papkasser eller lignende. På værksteder og lagre kan flæskeklanneren derfor udgøre en stor skadesrisiko, idet den kan ødelægge afgrøder eller materiel.
I beboelsen kan flæskeklanneren også gøre skade. Dog ikke i samme grad som på eksempelvis frø- eller foderlagre. Hvis en flæskeklanner dukker op i hjemmet, er der stor chancen for, at den har udviklet sig i madvarer eller foder. Men det er også sandsynligt, at den har udviklet sig fra larve i en død mus under gulvet, i en duerede på loftet eller i en død fugl udenfor.
De voksne biller er udmærkede flyvere og kan uden de store problemer bevæge sig over længere afstande. Det er derfor ikke sikkert, at arnestedet for flæskeklanneren findes inde i hjemmet. Billen kan sagtens være forvildet ind i hjemmet på egen hånd, ligesom den kan overvintre på uopvarmede steder som eksempelvis lofter eller kældre.
Forebyggelse og bekæmpelse
Den bedste måde at undgå, at flæskeklanneren angriber beboelsen, er ved at opbevare fødevarer, tørfoder og lignende i forsvarligt tilsluttede beholdere, så klanneren ikke kan gnave sig igennem emballagen. Har man et loft eller kælder, bør man også jævnligt undersøge området efter tegn på døde mus, insekter eller fugle samt forladte reder. Alle tegn på dyr bør fjernes fra huset omgående. Udover at fjerne døde dyr og efterladte reder kan det være en god foranstaltning at behandle omgivelserne med et bekæmpelsesmiddel. Der findes blandt andet forskellige typer insektpudder og sprøjtemidler til dette formål. Vær dog opmærksom på, at ikke alle midler må bruges i nærheden af fødevarer.
"Skadedyr i hus og hjem"
"Væggelus - Stik og kløe"
"Skadedyr i levnedsmidler"
"Husets dyreliv"
"Skadedyr i træ"
"Stuefluen"