Enlige bier

Vi har et par hundrede arter af såkaldte enlige bier her i landet. De kan nu godt leve i kolonier, se f.eks. murbien s. 155. Det med det enlige går på, at hver enkelt hun anlægger sin egen rede og selv samler føde og lægger æg.

De enlige bier kan – alt efter deres art – bygge reder i jorden, i plantestængler, i træværk osv., og mange af arterne udnytter gerne bygninger, hvor revner i mure og træværk frembyder gode muligheder.

Rederne kan bygges af forskellige slags materialer, af ler eller plantedele, eller af stoffer, som bierne selv afsondrer. Som føde for larverne fylder de redens celler med blomsterstøv og nektar.

Om forfatteren til ovenstående indhold fra bogen:
Skadedyr i hus og hjem

Henri Mourier
Cand.scient i biologi fra Københavns Universitet (1955 - 1962).
Ledende biolog hos Statens Skadedyrslaboratorium (1962 - 2000).

Forfatter til bøger og artikler:
- "Skadedyr i Hus og Hjem"
- "Væggelus, stik og kløe"
- "Skadedyr i Levnedsmidler"
- "Husets Dyreliv"
- "Skadedyr i Træ"
- "Stuefluen"

» Læs mere om Henri Mourier på Pestium.dk
» Læs mere om Henri Mourier på Wikipedia.org