Edderkoppernes ekskrementer er gråhvide og tyndtflydende, når de afsættes, og man kan se de mørke rester af deres byttedyrs hudskelet i dem. De findes ifølge sagens natur især under nettene, f.eks. som pletter i en vindueskarm, eller som grålige striber ned ad vægge eller ruder. Husedderkoppens ekskrementer findes tit bag billeder og skabe, altså steder, hvor man vil søge væggeluse-ekskrementer, men de kan bl.a. kendes på den lysere farve.
Væggelus afsætter deres blodholdige, sorte ekskrementer på gemmestederne. De tørrer ind til runde pletter, der af og til har en lille »hale«. De er overordentlig holdbare og der kan findes hundred år gamle væggeluse-ekskrementer bag på gamle malerier og antikviteter.
Lopper afgiver deres ekskrementer som dråber af mere eller mindre fordøjet blod. De afgiver normalt flere sådanne dråber, mens de suger, hvilket resulterer i små blodpletter på hud, tøj eller lagner. I pelsen på angrebne hunde og katte kan man finde loppeekskrementerne som mørke, størknede partikler på størrelse med knappenålshoveder, se side 48.
Lusenes ekskrementer er fastere end loppernes, og suges ikke ud i tøjet. De afgives normalt som mørke, perlesnorformede legemer. Figur side 45.
Flueklatter kan med hensyn til form og størrelse godt minde om væggelus-ekskrementer, men de er normalt noget lysere. Blodsugende fluer kan dog afgive næsten sorte pletter. Flueklatter afsættes fremme i lyset, især på lampeskærme og andre ting som hænger ned fra loftet.
Klædemøl-larvernes ekskrementer kan man finde sammen med spindtråde på steder, hvor larverne har gnavet. De er nærmest bolleformede, og har samme farve som det stof, larverne har levet af, se side 104.
Trægnavende larver af borebiller, husbukke osv. afgiver deres ekskrementer i gangene, som det man kalder boremel. Dette boremels udseende kan være en hjælp, når man skal bestemme, hvad det er for en art, som har gnavet i træet. I mange tilfælde vil det kræve et mikroskop at foretage en sikker bestemmelse på grundlag af ekskrementernes form alene.
Bænkebidernes ekskrementer er mørke, firkantede og trugformede. Hvis de drysser ud fra en trækonstruktion, tyder det på, at træet er fugtigt og råddent.
Ørentviste. Ved dørkarme, vinduesrammer og andre steder, hvor ørentvistene har søgt skjul, kan man finde deres ekskrementer, der nærmest ligner kaffegrums.
Kakerlakkernes ekskrementer kan for de store arters vedkommende godt forveksles med musenes efterladenskaber. Kakerlakekskrementer er dog trods alt noget mindre og kan endvidere kendes på, at de er mere skarpt afskåret for enderne og forsynet med længdegående riller.
Husmusens ekskrementer er valseformede, oftest ca. 6 mm lange og 2-2 mm tykke. De findes spredt overalt, hvor musene færdes. |
Halsbåndmusens ekskrementer er i sammenligning med husmusens forholdsvis korte og tykke. |
Vandrerottens ekskrementer er cylinderformede, som regel med butte ender og de er ca. 17 mm lange og 6 mm tykke, men størrelsen varierer meget afhængigt af bl.a. dyrets alder. Vandrerotten har tendens til at have særlige latrinpladser, men ekskrementerne kan også findes på tilfældige steder, hyppigst nogle få stykker sammen. |
Husrottens ekskrementer er kortere og tyndere end vandrerottens, ca. 10 mm lange og 2-3 mm tykke, og ofte er de lidt krumme og tilspidsede i enderne. Det er karakteristisk for husrotterne, at når de lever på et loft, vil deres ekskrementer ligge spredt over hele gulvet, mens vandrerotten under de samme forhold fortrinsvis placerer sine ekskrementer i hjørner eller langs vægge. |
Flagermusenes ekskrementer kan minde om museekskrementer, men de er meget mere porøse, da de udelukkende består af findelte rester af insekter. Farven er mørkebrun til sort, og størrelsen varierer noget fra art til art. Ekskrementerne findes tit i meget store mængder under dyrenes sovepladser på lofter og i kældre. |
Husmårens ekskrementer er normalt 8-10 cm lange og 1,2 cm tykke, pølseformede og som regel snoede og trukket ud i en spids. Indholdet består gerne af hår, fjer og knoglerester. Farven er mørkegrå eller sort. Husmårens ekskrementer lugter stærkt, og man vil hyppigt se, at den indretter særlige latrinpladser, hvor der kan ligge store mængder af ekskrementer. |
Fugles efterladenskaber kan kendes på den iøjnefaldende hvide urin, som afgives sammen med ekskrementerne. Til venstre ses ekskrementerne fra musvit, til højre fra solsort. |