Uld, pelse og fjer består ganske overvejende af hornstof (keratin), som er et af de mest ufordøjelige æggehvidestoffer, der findes. Men der er alligevel nogle insekter, der har tilpasset sig til at leve af netop denne kost. Særlige forhold i deres tarm sætter dem i stand til at nedbryde svovlforbindelserne i hornstoffet, og derved gøre dem fordøjelige.
I naturen lever de dyr, der kan fordøje hornstof, af de rester, som de egentlige ådselædere levner, men de kan også findes i reder og dyreboer, hvor der er hår eller dun. Nu vil hornstof alene aldrig være tilstrækkelig kost. Der mangler nogle vitaminer i det, som er nødvendige for at et insekt kan udvikle sig normalt. På de naturlige levesteder vil der altid være muligheder for kosttilskud af forskellig slags, men på helt rene tekstiler kan det komme til at knibe. For at trives, må larverne have mulighed for også at æde af madpletter eller rester af sved eller urin.
Bortset fra de egentlige specialister, kan mange af de dyr, som optræder indendørs, lejlighedsvis gnave i tekstiler. Det kan være fordi der er pletter på tøjet, som de er interesserede i, men de kan også gnave sig ind i det for at forpuppe sig. Mus og rotter kan gnave i tekstiler for at få redemateriale, og især på lagre, lofter og i fritidshuse kan skaderne blive alvorlige.
På natur- og kulturhistoriske museer er tekstilskadedyrene en konstant trussel mod de opbevarede dyr og dragter.