Boglus
Latin: Copeognatha
Uvinget boglus
Navnene boglus og støvlus bruges i flæng. Boglus er lyssky og trives bedst, når luftfugtigheden er over 75 %.
De kan ikke flyve, den uvingede boglus (Liposcelis divinatorius) mangler helt vinger, og selv den såkaldte vingede boglus (Atropus pulsatorius) har kun nogle små ubrugelige lapper til vinger.
Boglusene løber livligt omkring i typiske, stødvise ryk, når man forstyrrer dem, og nogle arter kan foretage små, kejtede hop.
Som navnet antyder, findes boglus tit imellem papirer i bogsamlinger og arkiver, men også bag løse tapeter og i herbarier. Boglus æder ikke selve papiret.
Ganske vist kan de ernære sig af limstoffet i glittet papir og bogbind, men det er ganske overvejende mug og skimmelsvampe, som udgør deres føde, og er der mange, er det et fingerpeg om, at papiret opbevares for fugtigt.
Nogle boglus kan frembringe en tikkende lyd ved at slå bagkroppen mod underlaget.
Om forfatteren til ovenstående indhold fra bogen:
Skadedyr i hus og hjem
Henri Mourier
Cand.scient i biologi fra Københavns Universitet (1955 - 1962).
Ledende biolog hos Statens Skadedyrslaboratorium (1962 - 2000).
Forfatter til bøger og artikler:
- "Skadedyr i Hus og Hjem"
- "Væggelus, stik og kløe"
- "Skadedyr i Levnedsmidler"
- "Husets Dyreliv"
- "Skadedyr i Træ"
- "Stuefluen"
» Læs mere om Henri Mourier på Pestium.dk
» Læs mere om Henri Mourier på Wikipedia.org