(Latin: Linognathus setosus)
Hundelusen ligner en menneskelus, men man behøver nu ikke at være bange for at blive smittet.
Den er, ligesom de øvrige lusearter, strengt bundet til én bestemt slags vært.
Den plejer at sidde på ryggen, siderne og ved haleroden af hunden. Udover den irritation, som den forårsager, er den også mellemvært for en af hundens indvoldsorme. Smitten sker ved at hunden kommer til at æde de inficerede lus, når den »lopper« sig.
Biolog fra Københavns Universitet at Statens Skadedyrslaboratorium
Forfatter til bøger og artikler:
"Skadedyr i Hus og Hjem"
"Væggelus - Stik og kløe"
"Skadedyr i Levnedsmidler"
"Husets Dyreliv"
"Skadedyr i Træ"
"Stuefluen"
"Skadedyr i Hus og Hjem"
"Væggelus - Stik og kløe"
"Skadedyr i Levnedsmidler"
"Husets Dyreliv"
"Skadedyr i Træ"
"Stuefluen"
Latest posts by Henri Mourier (see all)