(Latin: Pollenia rudis)
I mange huse er det et tilbagevendende fænomen, at der vinteren igennem kommer nogle kraftige, grålige fluer frem. Visse steder kan det blive noget af en plage, for de kan optræde i tusindvis og halvsløvt summe rundt om lamper, falde i kaffekopper osv.
Det er de såkaldte klyngefluer, der faktisk er en slags spyfluer. De er ikke metalskinnende som de almindelige spyfluer, ligner nærmere velvoksne stuefluer, og i øvrigt kan de kendes på, at de har en masse små gyldne hår på forkroppen. Deres livsløb er helt anderledes end spyfluernes, og de opsøger ikke madvarer i huset.
De lægger æg i jorden, og de nyklækkede larver borer sig ind i regnorme, hvor de lever som snyltere. Sommeren igennem ser man ikke noget til fluerne. De holder til udendørs, bl.a. på blomster, hvor de suger nektar. Sidst på efteråret opsøger de et sted, hvor de kan overvintre, og så kan man se dem i massevis på solbeskinnede mure, inden de søger indendørs og samler sig i klynger på passende steder, dvs. i hulrum eller kroge i uopvarmede rum, ofte på lofter. Der er en tendens til, at de opsøger det samme hus år efter år, og det er tilsyneladende navnlig højtliggende bygninger, de foretrækker.
Hvis det sted, fluerne har fundet sig, forbliver køligt vinteren igennem, bliver de siddende ubevægelige lige til om foråret, hvor de vækkes af varmen og søger mod lyset. Opvarmes lokalet imidlertid i løbet af vinteren, kan de blive aktive og kravle frem når som helst, noget som f.eks. kan ske, hvis man kommer på vinterferie i et fritidshus.