• Skadedyr i hus og hjem
  • Væggelus, stik og kløe
  • Skadedyr i levnedsmidler
  • DPIL

Pestium.dk

Europas største infoside om skadedyr

Dansk flag Engelsk flagNorsk flagSvensk flagTysk flag
You are here: Home / Skadedyr i hus og hjem / Dyr i fødevarer / Tysk kakerlak

Tysk kakerlak

Tysk kakerlak med aegkapsel
Tysk kakerlak med aegkapsel

(Latin: Blattella germanica)

Den tyske kakerlak er langt den almindeligste her i landet.

Det virker ubehageligt på de fleste at have kakerlakker på køkkenbordet, men giver man sig tid til at kigge nærmere på en kakerlak, vil man opdage, at den er et elegant dyr.

Begge køn har ret veludviklede vinger, som dækker hele bagkroppen, men de bruger dem dog ikke til at flyve med. De benyttes kun som en slags svæveplaner, når de springer fra borde og hylder ned på gulvet. Hunnerne lægger deres æg i særlige, brune kapsler. En sådan ægkapsel er inddelt i 30-40 små rum med hver et æg. Hos den tyske kakerlak går hunnen rundt med kapslen stikkende ud af kønsåbningen, lige til de små vingeløse unger er klare til at myldre ud. Ved stuetemperatur tager udviklingen til voksen kakerlak ca. et halvt år. Kakerlakkerne er praktisk talt altædende. De er aktive om natten, mens de, når det er lyst, sidder og gemmer sig i mørke, snævre sprækker – mere end 3/4 mm brede og mindre end 15 cm. De findes især i nærheden af ovne, varmerør, køleskabsmotorer og andre steder med temperaturer på mellem 25°og 33 °C.

Hunnen af tysk kakerlak med æg
Hunnen af den tyske kakerlak bærer på ægkapslen lige til ungerne er parate til at forlade den

Kakerlakker er i høj grad selskabelige. Det stof, som virker tiltrækkende og samlende på dem, dannes i nogle kirtler i tarmen og udskilles med ekskrementerne. Også parringsadfærden styres hos kakerlakkerne i høj grad af duftsignaler. Hunnen udskiller duftstoffer, som i ringe mængde virker tiltrækkende på hannerne, mens de i større doser udløser selve parringen. Herhjemme hører man især om kakerlakker i bagerier og restauranter, men de findes også på fødevarevirksomheder, hospitaler og i mange private køkkener.

Betydning
Normalt er den reelle skade, kakerlakkerne forvolder, ringe. Smitteoverførsel, som skyldes kakerlakker, er ikke direkte påvist. På den anden side er der grund til at være på vagt, for mange arter af sygdomsfremkaldende bakterier er blevet isoleret fra tilfældigt indfangede kakerlakker. De kan også ødelægge fødevarer, dels ved direkte at gnave af dem, men navnlig ved at grise dem til, og ved den ubehagelige lugt, som kakerlakkerne afgiver. Herudover kan de forvolde skade ved at gnave i papir, læder og tekstiler.

Forebyggelse og bekæmpelse
Kakerlakker transporteres omkring med varer, ølkasser, bagage og meget andet, og de spreder sig let fra en lejlighed til en anden, så det er praktisk taget helt umuligt at sikre sig fuldstændigt. I en større ejendom er det praktisk at foretage en samlet bekæmpelse. Gemmestederne kan let lokaliseres ved at sprøjte ind i de mistænkelige sprækker med en spray indeholdende pyrethrin. Det jager dem frem.

Livscyklus for tysk kakerlak
Skadedyr i hus og hjem
Indledning
Huset som levested for dyr
Dyrenes navne og systematik
Leddyrenes bygning
Leddyrenes sanser og adfærd
Hvordan opstår smådyrene
Leddyrenes udvikling
Insektplanche og Identifikation
Dyr, der kan bide, stikke og irritere
Skorpioner
Husskolopender
Edderkopper
Mider
Fnatmide
Husstøvmider
Lagermider
Sveskemiden
Kyllingemide
Duemide
Skovflåt
Husflåt
Pelsmider
Thrips
Springhaler
Ægte lus
Kropslus
Hovedlus
Fladlus
Hundelus
Fjer- og pelslus
Lopper
Menneskeloppe
Katte- og hundeloppe
Fuglelopper
Pindsvineloppe
Tæger
Væggelus
Flagermusvæggelus
Duevæggelus
Svalevæggelus
Redetæge
Støvtæge
Bladlustæge
Stikmyg
Skovmyg og strandengsmyg
Malariamyg
Stor husmyg
Lille husmyg
Stikflue
Lusfluer
Gedehamse, hvepse
Bier
Snyltehvepse
Seglhvepse
Hvor kommer de fra?
Forebyggelse og bekæmpelse af bidende og stikkende dyr
Smådyr og hygiejne
Dyr i fødevarer
Mider
Melmide
Skimmelmide
Ostemide
Sveskemide
Sølvkræ
Almindeligt sølvkræ
Ovnfisk
Kakerlakker
Tysk kakerlak
Orientalsk kakerlak
Brunstribet kakerlak
Amerikansk kakerlak
Støvlus
Småsommerfugle
Melmøl
Kakaomøl
Dadelmøl
Tofarvet frømøl
Frømøl
Vinmøl
Biller
Melbille
Lille melbille
Lysolbille
Rismelbille
Kastaniebrun rismelbille
Hornet melbille
Korngnaver
Savtakket kornbille
Jordnøddebille
Rustfarvet kornbille
Brødbille
Tobaksbille
Kornkapuciner
Kornsnudebille
Rissnudebille
Kaffebønnebille
Bønnebiller
Bønnebille
Jordnøddebønnebille
Tørfrugtbille
Klannere
Flæskeklanner
Husklanner
Hudeklanner
Khabrabille
Smal frøklanner
Amerikansk klanner
Brun pelsklanner
Larveklanner
Rødbenet kobrabille
Rødbrystet kobrabille
Skinkebille
Tyvbiller
Australsk tyvbille
Almindelig tyvbille
Messingtyv
Rund tyvbille
Stueflue
Lille stueflue
Spyfluer
Stor Kødflue
Eddikeflue
Osteflue
Pukkelfluer
Myrer
Sort havemyre
Orangemyre
Faraomyre
Fugle
Gnavere
Husmus
Vandrerotte
Husrotte
Rottesikring og rottebekæmpelse
Forebyggelse af skadedyrangreb i køkkener og fødevare-virksomheder
Bekæmpelse af skadedyrangreb i køkkener og fødevare-virksomheder
Dyr i tekstiler
Småsommerfugle
Klædemøl
Pelsmøl
Frømøl
Tapetmøl
Klistermøl
Klannere
Pelsklanner
Båndet pelsklanner
Tæppebiller
Tyvbiller
Husmide
Sølvkræ
Kakerlakker
Mus og rotter
Forebyggelse og bekæmpelse af tekstilskadedyrangreb
Dyr i papir og kunststoffer
Kældersnegle
Bænkebidere
Almindeligt sølvkræ
Boglus
Bogorm
Brødbiller, tobaksbiller, tyvbiller, klannere og møllarver
Termitter
Mus og rotter
Dyr i træværk
Borebiller
Almindelig borebille
Blød borebille
Rådborebille
Egens borebille
Kamhornet borebille
Splintvedbiller
Almindelig værftsbille
Orlogsværftsbille
Bostrychider
Boresnudebille
Nåletræssnudebille
Barkbiller
Askebarkbille
Vedborende barkbiller Ambrosiabillerne
Stribet vedborer
Træbukke Cerambycidae
Violbuk
Rød skivebuk
Bøgebuk
Husbuk
Granbarkbuk
Fyrrebuk
Rød blomsterbuk
Brun træbuk
Pilebuk
Bambusbuk
Hvepsebuk
Bolværksbille
Klannere
Flæske- og husklanner
Tyvbiller
Træhvepse
Gravehvepse
Syrebladhveps
Gedehamse
Myrer
Herculesmyre
Sort havemyre
Orangemyre
Gule myrer
Frømøl
Humlevoksmøl
Poppelborer
Flæskeklannerlarver
Tyvbille-larver
Termitter
Bænkebidere
Spætter
Pattedyr
Snyltehvepse
Opilo
Skinkebille
Forebyggelse og bekæmpelse af træskadedyrsangreb
Svamp og råd i træværk
Dyr fra potteplanter
Springhaler
Thrips
Mellus
Bladlus
Skjoldlus
Væksthussnudebille
Svampemyg
Spindemider
Dyr i murværk og isolationsmaterialer
Murbi
Dyr i stråtage
Tagorm
Dyr, der gnaver i metal
Dyr, der bare bor i huset
Kældersnegle
Bogskorpion
Mejere
Edderkopper
Husedderkop
Fedtedderkop
Huskartespinder
Zygiella x-notata
Zebraedderkop
Pholcus phalangoides
Husfårekylling
Myggetæge
Skimmelbiller
Hvepse – gedehams
Bier
Honningbi
Humlebier
Enlige bier
Bladskærerbi
Murerbi
Humlevoksmøl
Sommerfuglemyg
Fugle
Landsvale
Bysvale
Mursejler
Gråspurv
Due
Allike
Tårnfalk
Ugler
Flagermus
Husmår
Dyr, der kommer ind for at overvintre
Guldøje
Klyngeflue
Efterårsflue
Julefluen
Græsflue
Myg
Stor husmyg
Lille husmyg
Sommerfugle
Syvplettet mariehøne
Kornbladbille
Gedehamse
Mus
Husmus
Halsbåndmus
Tilfældige gæster
Regnorm
Bænkebidere
Skolopendrene
Stenskolopender
Jordskolopender
Husskolopender
Tusindben
Brunmider
Gamasider
Springhaler
Thrips
Almindelig ørentvist
Skovkakerlak
Kogletæge
Stor løbebille
Stor rovbille
Øresnudebille
Svampeborer
Glimmerbøsse
Svæveflue
Rottehalelarve
Stankelben
Ekskrementer
Fodspor
Lugte
Lyde
Om skadedyr
Forebyggelse
Bekæmpelsesmidler
Risiko ved at bruge giftstoffer
Om resistens
Register
Litteratur

Copyright © 2021 · Forlaget Pestium A/S · Europas største vidensdatabase om skadedyr
Kopiering og gengivelse uden tilladelse retsforfølges uden forudgående varsel