Splintvedbille og larve
(Latin: Lyctidae)
Der findes flere arter, som er svære at skelne fra hinanden. Lyctus linearis lever i naturen, mens Lyctus brunneus, den brune splintvedbille, er den almindeligste i gavntræ her i landet. Den brune splintvedbille er kosmopolit og indføres ofte med træ. De voksne biller er langstrakte med næsten parallelle sider. Følehornene har yderst en lille kølle. I opvarmede bygninger kan billerne klække året rundt. Hunnerne kan lægge op til 50 æg i porerne i splintveddet. Udviklingen tager normalt et år, men kan forlænges i næringsfattigt træ.
Spor
Flyvehullerne er runde, 1-2 mm i diameter. Boremelet er fint og løst, nærmest som talkum, og drysser let ud af træet. Ved fremskredne angreb forvandles alt splintved til støv, og kun en tynd træ-film står tilbage. Lever udelukkende i storporet løvtræ: Eg, ask, valnød og i en lang række tropiske træsorter. Foretrækker relativt frisk træ.
overfladen er høvlet af, så man kan se gangene og det fine, talkumagtige boremel
Betydning
Splintvedbillerne optræder i parketstaver af eg med splintved, i egefiner og i væg- og loftsbeklædninger af billige tropiske træsorter.
Forebyggelse og bekæmpelse
Varmebehandling eller gasning af angrebne partier er muligheder. En behandling af træet, især endefladerne, hvor hvor porerne ses, med et flydende træbeskyttelsesmiddel kan være en effektiv foranstaltning.
"Skadedyr i Hus og Hjem"
"Væggelus - Stik og kløe"
"Skadedyr i Levnedsmidler"
"Husets Dyreliv"
"Skadedyr i Træ"
"Stuefluen"