(Latin: slægten Anthrenus)
Tæppebillerne ligner små mariehøns, men de er ikke blanke, men har derimod en køn, mat tegning, som skyldes en mængde sorte og rødgule små skæl, der dækker dem. Larverne er gulbrune og lådne. På engelsk kaldes de ligefrem »uldbjørne«. De har i bagenden nogle knipper af lange hår, formet som spyd, som de rejser, når de føler sig truet. De voksne biller ser man især om foråret. Ligesom pelsklannerne sidder de ofte i blomster og æder blomsterstøv og nektar.
Æggene lægges i fuglereder og i andre dyreboer eller i tørre ådsler, hvor larverne kan finde føde i form af fjer, hår, kødrester og horn. Man mener at det var tæppebillelarver, Odysseus var bekymret for, da han i Homers »Odysse«, sang 21, vers 395, ved sin hjemkomst tager sin gamle bue af horn, drejer og vender den for at se, »om ikke hornet af orme var ædt«. De kan også leve af døde insekter, og det er noget som gør dem frygtede af insektsamlere. En af arterne kaldes da også ligefrem for museums-klanneren.
Larverne kan være flere år om deres udvikling.
Betydning
Tæppebiller er almindelige dyr, og da de voksne flyver udmærket, vil man kunne finde dem næsten overalt. Larverne kan vandre en del omkring, og hvis de viser sig i større antal i et hus, kan arnestedet f.eks. være spurvereder under taget, et filtunderlag, glemte uldne klude i en pudsekasse, »nullermænd« på utilgængelige steder, eller måske bare en samling døde insekter i et edderkoppespind.
Trods deres alsidige kostvaner er tæppebillerne, når de angriber tekstiler, oftest ret kræsne, de foretrækker finere kvaliteter som uldspindsgardiner eller flagdug eller bløde og kostbare strikvarer. Tæppebillelarver gnaver typisk mange små huller i stofferne. Forskellige arter af slægten Anthrenus optræder som skadedyr i naturalie-samlinger og på kulturhistoriske museer.
Forebyggelse og bekæmpelse
Se det generelle afsnit side 110. Andre arter af klannere, omtalt på siderne 84 og 85 under fødevareskadedyrene – den brune pelsklanner, smal frøklanner og amerikansk klanner. De kan lejlighedsvis gnave i uldstof og må betragtes som en potentiel risiko i forbindelse med tekstiler.