Tobaksbille
Latin: Lasioderma serricorne
Tobaksbille
Tobaksbillen er også en slags borebille. Den ligner brødbillen meget, men kan kendes på sine savtakkede følehorn. Tobaksbillen huserer navnlig i Jordens tropiske og subtropiske egne. Den kræver megen varme.
Er temperaturen blot under 21 °C, lægger den ikke æg og under 18 °C lammes den. Tobaksbillen føres ofte med varer til tempererede egne, hvor den kan klare sig i opvarmede bygninger.
De nyklækkede larver er aktive og kan leve en uges tid uden føde, hvis de ikke straks finder noget passende. De voksne biller kan flyve.
Brødbiller og tobaksbiller ligner hinanden en del. Det sikreste kendetegn er følehornene, som er savtakkede hos tobaksbillen.
Betydning
Tobaksbillerne kan optræde i mange slags planteprodukter, droger og medicinalvarer, men deres evne til at tåle den insektgift, som nikotin nu engang er, har gjort dem til tobaksindustriens særlige skadedyr.
Forebyggelse og bekæmpelse
Man kan udnytte tobaksbillernes følsomhed for lave temperaturer. Blot 1 døgn ved ÷12 °C eller 2 uger ved 0 °C dræber alle stadier. På tobakslagre bekæmpes de normalt ved gasning.
Tobaksbillelarver i cigarer.
Om forfatteren til ovenstående indhold fra bogen:
Skadedyr i hus og hjem
Henri Mourier
Cand.scient i biologi fra Københavns Universitet (1955 - 1962).
Ledende biolog hos Statens Skadedyrslaboratorium (1962 - 2000).
Forfatter til bøger og artikler:
- "Skadedyr i Hus og Hjem"
- "Væggelus, stik og kløe"
- "Skadedyr i Levnedsmidler"
- "Husets Dyreliv"
- "Skadedyr i Træ"
- "Stuefluen"
» Læs mere om Henri Mourier på Pestium.dk
» Læs mere om Henri Mourier på Wikipedia.org