Orangemyre
Latin: Lasius fuliginosus
Orangemyre
Orangemyren er en nær slægtning til den sorte havemyre. Den er blankere sort og har en karakteristisk appelsinagtig lugt.
En typisk orangemyre-rede bygges i et hult træ, en udgået gren, en træstub eller i tømmer i huse. Myrerne er dagdyr, som lever af søde safter, bl.a. bladlusekskrementer, og af småinsekter.
Spor
I bygninger vil orangemyrerne vælge skjulte steder, under gulve eller i vægkonstruktioner. Karavaner af orangemyrer i huset er naturligvis tegn på, at der er et bo et sted.
En mørkfarvning af et område på gulvbrædderne kan være tegn på, at boet findes herunder. Orangemyrerne vil normalt skåne de hårdeste dele af træet, sådan at høstveddet kommer til at stå tilbage som lameller
I øvrigt bygger de en såkaldt kartonrede. Den ligner nærmest en stiv, sort vaskesvamp. Materialet fremstilles af fine træspåner, som tygges sammen med sød saft og måske blandes med jord eller isoleringsmaterialer.
Betydning
Orangemyrerne kan slå sig ned i sundt træ, men de skaber efterhånden fugtige forhold omkring sig og ødelægger træet.
Forebyggelse og bekæmpelse
Forebyggelse er ikke mulig. Ser man orangemyrer i huset, bør man så vidt muligt lokalisere og »uskadeliggøre« reden.
Kolonien kan bekæmpes ved at bore huller ind i reden og behandle med et flydende træbeskyttelsemiddel med virkning både over for råd og insekter.
Orangemyrerne har bygget deres kartonrede under gulvbrædderne, og har gnavet spor i det bløde vårved.
Om forfatteren til ovenstående indhold fra bogen:
Skadedyr i hus og hjem
Henri Mourier
Cand.scient i biologi fra Københavns Universitet (1955 - 1962).
Ledende biolog hos Statens Skadedyrslaboratorium (1962 - 2000).
Forfatter til bøger og artikler:
- "Skadedyr i Hus og Hjem"
- "Væggelus, stik og kløe"
- "Skadedyr i Levnedsmidler"
- "Husets Dyreliv"
- "Skadedyr i Træ"
- "Stuefluen"
» Læs mere om Henri Mourier på Pestium.dk
» Læs mere om Henri Mourier på Wikipedia.org