Zygiella x-notata

Latin: Zygiella x-notata

Edderkop - Zygiella X-notata

Edderkop – Zygiella X-notata

Edderkopper kan bygge deres net på mange måder, men for de fleste mennesker vil et rigtigt edderkoppespind trods alt være et af de elegante, cirkelformede, såkaldte hjulspind, sådan som f.eks. den store korsedderkop laver det.

En mindre hjulspinder Zygiella x-notata (som ikke har noget dansk navn) er meget almindelig i huse. Man kan tit se dens fangnet i vinduer.

Selve edderkoppen kan variere en del i tegning og farve, men normalt er den gråbrun med et gråligt mønster på bagkroppen.

Det er karakteristisk for det cirkelformede net, at et stykke af den såkaldte fangspiral mangler. Fra dette område trækker edderkoppen en signaltråd op til sit gemmested.

Æggene lægges i spind i hjørner og kroge. Ægspindet, der indeholder et halvt hundrede æg, er fladt på den side, som ligger mod underlaget, mens oversiden er svagt hvælvet. Ofte bliver det overspundet med et tæt net af hvide tråde.

Om forfatteren til ovenstående indhold fra bogen:
Skadedyr i hus og hjem

Henri Mourier
Cand.scient i biologi fra Københavns Universitet (1955 - 1962).
Ledende biolog hos Statens Skadedyrslaboratorium (1962 - 2000).

Forfatter til bøger og artikler:
- "Skadedyr i Hus og Hjem"
- "Væggelus, stik og kløe"
- "Skadedyr i Levnedsmidler"
- "Husets Dyreliv"
- "Skadedyr i Træ"
- "Stuefluen"

» Læs mere om Henri Mourier på Pestium.dk
» Læs mere om Henri Mourier på Wikipedia.org