Bladlus

De fleste planter kan angribes af en eller flere arter bladlus, og det gælder også for vore almindelige potteplanter.

En typisk bladlus har en ægformet bagkrop, fra hvis overside der stikker et par karakteristiske små rør op i luften. Der kan optræde både vingede og uvingede individer hos den samme art.

De uvingede er træge, flytter sig nødigt fra det sted, hvor de sidder og sutter plantesaft, hvorimod de vingede kan bevæge sig over store afstande på de to par store, klare flyvevinger.

Forplantningsforholdene er indviklede. Generationer, der udelukkende består af hunner, som formerer sig parthenogenetisk, veksler med generationer, hvor der optræder hanner.

Samtidig veksler vingede generationer med uvingede alt afhængigt af årstiden og mængden af tilgængelig føde. Bladlus afgiver ekskrementer i store mængder. Væsken slynges ud i fine dråber, der gør bladene og måske også vindueskarmen, hvor planterne står, klæbrige.

Det er denne søde saft – honningduggen – myrer og bier gerne henter, og som også er en væsentlig bestanddel af mange typer bihonning.