• Skadedyr i hus og hjem
  • Væggelus, stik og kløe
  • Skadedyr i levnedsmidler
  • DPIL

Pestium.dk

Europas største infoside om skadedyr

Dansk flag Engelsk flagNorsk flagSvensk flagTysk flag
Du er her: Forside / Skadedyr i hus og hjem / Dyr i træværk / Husbuk

Husbuk

husbuk
husbuk

(Latin: Hylotrupes bajulus)
Set fra et økonomisk synspunkt er husbukke så langt den vigtigste af de træbukke, som angriber træværk indendørs. Det skyldes, at dens larver er specialister, der kan leve i gammelt og helt tørt nåletræ. De voksne husbukke ser man kun sjældent. De kommer frem på lofterne i den varmeste sommertid, parrer sig og lægger æg. Hunnen kan lægge op til 400 æg, som hun ved hjælp af det meget lange, bøjelige læggerør anbringer dybt nede i revner og sprækker i træet.

Husbukkens flyvelhul er uregelmæssige
Husbukkens flyvehul kan kendes på sin uregelmæssige form
Larverne klækker efter et par ugers forløb og borer sig straks ind i veddet, hvor de gnaver løs i de næste par år. Hvor længe larven er om sin udvikling og hvor stor den bliver, afhænger bl.a. af træets næringsindhold og af temperaturen. Her i landet er den korteste tid nok 3 år, men en husbukke-larve kan udmærket være mere end 10 år om at blive fuldvoksen. Larverne holder sig ganske overvejende til splinten, og de gnaver sig ofte helt ud mod overfladen, så kun et papirtyndt lag skiller dem fra omverdenen. Når larven en dag er fuldvoksen, forpupper den sig. Det sker i en speciel puppegang, som er lukket med grove spåner, men inden den forvandler sig til puppe, gnaver den helt eller delvis det flyvehul, som den senere, som bille, forlader træet igennem. Flyvehullet og det boremel og de spåner, som larven ofte skubber ud af det, er normalt det første synlige bevis på, at der er et husbukkeangreb i træet, og der kan altså være gået mere end 10 år, siden infektionen skete. Men inden det kommer så vidt, har man dog haft mulighed for at lytte sig frem til angrebet.

Står man en varm sommerdag stille på et loft, hvor der er et levende husbukkeangreb, vil man tydeligt kunne høre den raspende lyd fra de store larver, der gnaver. Husbukken er ikke jævnt fordelt i Danmark. I Vestjylland mangler den helt, og i Nordjylland er den meget sjælden. Temperaturen skal mindst være 25 °C, før de voksne husbukke bliver aktive, så det er kun enkelte år, de kan brede sig ved aktivt at flyve ud fra angrebne bygninger. Spredningen sker uden tvivl først og fremmest ved vor hjælp. Det er overvejende i tagtømmer, husbukkene optræder, simpelthen fordi det er på lofter, de finder de høje sommertemperaturer, de kræver, men de kan brede sig til andet træværk i huset. De kan endog klare sig udendørs i vindskeder, plankeværker, telefonpæle osv., bare træet bliver varmet godt igennem af solen om sommeren.

Larve fra husbuk
Larve fra husbuk
Spor
Kun i tørt nåletræ. Flyvehullerne er ovale, 6-10 mm på den længste led. Det er karakteristisk, at de er flossede med uregelmæssigt omrids. Det skyldes, at den voksne husbuk bryder ud gennem en tynd skal. Husbukkelarverne efterlader i øvrigt træoverfladen intakt, men den tynde træhinde buler ofte op, og man kan let kradse hul på den. Under skallen ligger de brede, ovale larvegange, der er stribede af larvens kindbakker, og som ved kraftige angreb kan flyde helt sammen. Gangene er fyldt med hvidgult boremel, som er ret fint – det støver, når man slår på træet. Ekskrementerne er valseformede.

Er angrebet levende?
Når man har konstateret spor efter husbukke, er det næste spørgsmål, om angrebet er levende. Husbukkeangreb dør nemlig ret ofte ud af sig selv. Hvis der er gang i angrebet, kan man i sommerhalvåret høre de store larver gnave. Lyden minder om den, der kommer, når man kradser på træet med en negl. Selvom man ikke kan høre larverne arbejde, kan der selvfølgelig godt være liv, og man må på anden vis vurdere risikoen. Ser flyvehullerne gamle ud, er boremelet blevet mørkere gult, og er der ikke angreb i tømmer, som er udskiftet for nylig, tyder det på, at angrebet er uddødt. Risikoen for at finde levende husbukkeangreb varierer med ejendommens alder. Det er sjældent, man finder levende angreb i ejendomme, som er ældre end 60-70 år.

Betydning
Et husbukkeangreb kan udvikle sig ret hurtigt og føre til en fuldstændig ødelæggelse af træet.

Forebyggelse og bekæmpelse
Man skal sikre sig, at tømmeret ikke stammer fra et sted, hvor der er husbukke, f.eks. fra en nedrivning, hvor der har været angreb. Man bør ikke indbygge uimprægneret tømmer i en konstruktion, hvor der er risiko for levende angreb. De flydende træbeskyttelsesmidler, som er godkendt til bekæmpelse af husbukke, beskytter træet i mindst 20 år. Trykimprægneret træ angribes ikke af husbukke. I de tilfælde, hvor hele konstruktionen er tilgængelig, vil en behandling med et flydende middel være den rimeligste metode. Det er vigtigt, at sprækkerne i træet, hvor æggene lægges, behandles grundigt. Hvis en del af det mistænkte træ er skjult i konstruktionen, kan en gasning under presenning eller en varmebehandling komme på tale.

  • About
  • Latest Posts
Henri Mourier
Biolog fra Københavns Universitet at Statens Skadedyrslaboratorium
Forfatter til bøger og artikler:
"Skadedyr i Hus og Hjem"
"Væggelus - Stik og kløe"
"Skadedyr i Levnedsmidler"
"Husets Dyreliv"
"Skadedyr i Træ"
"Stuefluen"
Latest posts by Henri Mourier (see all)
    Skadedyr i hus og hjem
    Indledning
    Huset som levested for dyr
    Dyrenes navne og systematik
    Leddyrenes bygning
    Leddyrenes sanser og adfærd
    Hvordan opstår smådyrene
    Leddyrenes udvikling
    Insektplanche og Identifikation
    Dyr, der kan bide, stikke og irritere
    Skorpioner
    Husskolopender
    Edderkopper
    Mider
    Fnatmide
    Husstøvmider
    Lagermider
    Sveskemiden
    Kyllingemide
    Duemide
    Skovflåt
    Husflåt
    Pelsmider
    Thrips
    Springhaler
    Ægte lus
    Kropslus
    Hovedlus
    Fladlus
    Hundelus
    Fjer- og pelslus
    Lopper
    Menneskeloppe
    Katte- og hundeloppe
    Fuglelopper
    Pindsvineloppe
    Tæger
    Væggelus
    Flagermusvæggelus
    Duevæggelus
    Svalevæggelus
    Redetæge
    Støvtæge
    Bladlustæge
    Stikmyg
    Skovmyg og strandengsmyg
    Malariamyg
    Stor husmyg
    Lille husmyg
    Stikflue
    Lusfluer
    Gedehamse, hvepse
    Bier
    Snyltehvepse
    Seglhvepse
    Hvor kommer de fra?
    Forebyggelse og bekæmpelse af bidende og stikkende dyr
    Smådyr og hygiejne
    Dyr i fødevarer
    Mider
    Melmide
    Skimmelmide
    Ostemide
    Sveskemide
    Sølvkræ
    Almindeligt sølvkræ
    Ovnfisk
    Kakerlakker
    Tysk kakerlak
    Orientalsk kakerlak
    Brunstribet kakerlak
    Amerikansk kakerlak
    Støvlus
    Småsommerfugle
    Melmøl
    Kakaomøl
    Dadelmøl
    Tofarvet frømøl
    Frømøl
    Vinmøl
    Biller
    Melbille
    Lille melbille
    Lysolbille
    Rismelbille
    Kastaniebrun rismelbille
    Hornet melbille
    Korngnaver
    Savtakket kornbille
    Jordnøddebille
    Rustfarvet kornbille
    Brødbille
    Tobaksbille
    Kornkapuciner
    Kornsnudebille
    Rissnudebille
    Kaffebønnebille
    Bønnebiller
    Bønnebille
    Jordnøddebønnebille
    Tørfrugtbille
    Klannere
    Flæskeklanner
    Husklanner
    Hudeklanner
    Khabrabille
    Smal frøklanner
    Amerikansk klanner
    Brun pelsklanner
    Larveklanner
    Rødbenet kobrabille
    Rødbrystet kobrabille
    Skinkebille
    Tyvbiller
    Australsk tyvbille
    Almindelig tyvbille
    Messingtyv
    Rund tyvbille
    Stueflue
    Lille stueflue
    Spyfluer
    Stor Kødflue
    Eddikeflue
    Osteflue
    Pukkelfluer
    Myrer
    Sort havemyre
    Orangemyre
    Faraomyre
    Fugle
    Gnavere
    Husmus
    Vandrerotte
    Husrotte
    Rottesikring og rottebekæmpelse
    Forebyggelse af skadedyrangreb i køkkener og fødevare-virksomheder
    Bekæmpelse af skadedyrangreb i køkkener og fødevare-virksomheder
    Dyr i tekstiler
    Småsommerfugle
    Klædemøl
    Pelsmøl
    Frømøl
    Tapetmøl
    Klistermøl
    Klannere
    Pelsklanner
    Båndet pelsklanner
    Tæppebiller
    Tyvbiller
    Husmide
    Sølvkræ
    Kakerlakker
    Mus og rotter
    Forebyggelse og bekæmpelse af tekstilskadedyrangreb
    Dyr i papir og kunststoffer
    Kældersnegle
    Bænkebidere
    Almindeligt sølvkræ
    Boglus
    Bogorm
    Brødbiller, tobaksbiller, tyvbiller, klannere og møllarver
    Termitter
    Mus og rotter
    Dyr i træværk
    Borebiller
    Almindelig borebille
    Blød borebille
    Rådborebille
    Egens borebille
    Kamhornet borebille
    Splintvedbiller
    Almindelig værftsbille
    Orlogsværftsbille
    Bostrychider
    Boresnudebille
    Nåletræssnudebille
    Barkbiller
    Askebarkbille
    Vedborende barkbiller Ambrosiabillerne
    Stribet vedborer
    Træbukke Cerambycidae
    Violbuk
    Rød skivebuk
    Bøgebuk
    Husbuk
    Granbarkbuk
    Fyrrebuk
    Rød blomsterbuk
    Brun træbuk
    Pilebuk
    Bambusbuk
    Hvepsebuk
    Bolværksbille
    Klannere
    Flæske- og husklanner
    Tyvbiller
    Træhvepse
    Gravehvepse
    Syrebladhveps
    Gedehamse
    Myrer
    Herculesmyre
    Sort havemyre
    Orangemyre
    Gule myrer
    Frømøl
    Humlevoksmøl
    Poppelborer
    Flæskeklannerlarver
    Tyvbille-larver
    Termitter
    Bænkebidere
    Spætter
    Pattedyr
    Snyltehvepse
    Opilo
    Skinkebille
    Forebyggelse og bekæmpelse af træskadedyrsangreb
    Svamp og råd i træværk
    Dyr fra potteplanter
    Springhaler
    Thrips
    Mellus
    Bladlus
    Skjoldlus
    Væksthussnudebille
    Svampemyg
    Spindemider
    Dyr i murværk og isolationsmaterialer
    Murbi
    Dyr i stråtage
    Tagorm
    Dyr, der gnaver i metal
    Dyr, der bare bor i huset
    Kældersnegle
    Bogskorpion
    Mejere
    Edderkopper
    Husedderkop
    Fedtedderkop
    Huskartespinder
    Zygiella x-notata
    Zebraedderkop
    Pholcus phalangioides
    Husfårekylling
    Myggetæge
    Skimmelbiller
    Hvepse – gedehams
    Bier
    Honningbi
    Humlebier
    Enlige bier
    Bladskærerbi
    Murerbi
    Humlevoksmøl
    Sommerfuglemyg
    Fugle
    Landsvale
    Bysvale
    Mursejler
    Gråspurv
    Due
    Allike
    Tårnfalk
    Ugler
    Flagermus
    Husmår
    Dyr, der kommer ind for at overvintre
    Guldøje
    Klyngeflue
    Efterårsflue
    Julefluen
    Græsflue
    Myg
    Stor husmyg
    Lille husmyg
    Sommerfugle
    Syvplettet mariehøne
    Kornbladbille
    Gedehamse
    Mus
    Husmus
    Halsbåndmus
    Tilfældige gæster
    Regnorm
    Bænkebidere
    Skolopendrene
    Stenskolopender
    Jordskolopender
    Husskolopender
    Tusindben
    Brunmider
    Gamasider
    Springhaler
    Thrips
    Almindelig ørentvist
    Skovkakerlak
    Kogletæge
    Stor løbebille
    Stor rovbille
    Øresnudebille
    Svampeborer
    Glimmerbøsse
    Svæveflue
    Rottehalelarve
    Stankelben
    Ekskrementer
    Fodspor
    Lugte
    Lyde
    Om skadedyr
    Forebyggelse
    Bekæmpelsesmidler
    Risiko ved at bruge giftstoffer
    Om resistens
    Register
    Litteratur

    Copyright © 2023 · Forlaget Pestium A/S · Europas største vidensdatabase om skadedyr
    Kopiering og gengivelse uden tilladelse retsforfølges uden forudgående varsel