• Skadedyr i hus og hjem
  • Væggelus, stik og kløe
  • Skadedyr i levnedsmidler
  • DPIL

Pestium.dk

Europas største infoside om skadedyr

Dansk flag Engelsk flagNorsk flagSvensk flagTysk flag
You are here: Home / Skadedyr i hus og hjem / Dyr i træværk / Husbuk

Husbuk

husbuk
husbuk

(Latin: Hylotrupes bajulus)
Set fra et økonomisk synspunkt er husbukke så langt den vigtigste af de træbukke, som angriber træværk indendørs. Det skyldes, at dens larver er specialister, der kan leve i gammelt og helt tørt nåletræ. De voksne husbukke ser man kun sjældent. De kommer frem på lofterne i den varmeste sommertid, parrer sig og lægger æg. Hunnen kan lægge op til 400 æg, som hun ved hjælp af det meget lange, bøjelige læggerør anbringer dybt nede i revner og sprækker i træet.

Husbukkens flyvelhul er uregelmæssige
Husbukkens flyvehul kan kendes på sin uregelmæssige form
Larverne klækker efter et par ugers forløb og borer sig straks ind i veddet, hvor de gnaver løs i de næste par år. Hvor længe larven er om sin udvikling og hvor stor den bliver, afhænger bl.a. af træets næringsindhold og af temperaturen. Her i landet er den korteste tid nok 3 år, men en husbukke-larve kan udmærket være mere end 10 år om at blive fuldvoksen. Larverne holder sig ganske overvejende til splinten, og de gnaver sig ofte helt ud mod overfladen, så kun et papirtyndt lag skiller dem fra omverdenen. Når larven en dag er fuldvoksen, forpupper den sig. Det sker i en speciel puppegang, som er lukket med grove spåner, men inden den forvandler sig til puppe, gnaver den helt eller delvis det flyvehul, som den senere, som bille, forlader træet igennem. Flyvehullet og det boremel og de spåner, som larven ofte skubber ud af det, er normalt det første synlige bevis på, at der er et husbukkeangreb i træet, og der kan altså være gået mere end 10 år, siden infektionen skete. Men inden det kommer så vidt, har man dog haft mulighed for at lytte sig frem til angrebet.

Står man en varm sommerdag stille på et loft, hvor der er et levende husbukkeangreb, vil man tydeligt kunne høre den raspende lyd fra de store larver, der gnaver. Husbukken er ikke jævnt fordelt i Danmark. I Vestjylland mangler den helt, og i Nordjylland er den meget sjælden. Temperaturen skal mindst være 25 °C, før de voksne husbukke bliver aktive, så det er kun enkelte år, de kan brede sig ved aktivt at flyve ud fra angrebne bygninger. Spredningen sker uden tvivl først og fremmest ved vor hjælp. Det er overvejende i tagtømmer, husbukkene optræder, simpelthen fordi det er på lofter, de finder de høje sommertemperaturer, de kræver, men de kan brede sig til andet træværk i huset. De kan endog klare sig udendørs i vindskeder, plankeværker, telefonpæle osv., bare træet bliver varmet godt igennem af solen om sommeren.

Larve fra husbuk
Larve fra husbuk
Spor
Kun i tørt nåletræ. Flyvehullerne er ovale, 6-10 mm på den længste led. Det er karakteristisk, at de er flossede med uregelmæssigt omrids. Det skyldes, at den voksne husbuk bryder ud gennem en tynd skal. Husbukkelarverne efterlader i øvrigt træoverfladen intakt, men den tynde træhinde buler ofte op, og man kan let kradse hul på den. Under skallen ligger de brede, ovale larvegange, der er stribede af larvens kindbakker, og som ved kraftige angreb kan flyde helt sammen. Gangene er fyldt med hvidgult boremel, som er ret fint – det støver, når man slår på træet. Ekskrementerne er valseformede.

Er angrebet levende?
Når man har konstateret spor efter husbukke, er det næste spørgsmål, om angrebet er levende. Husbukkeangreb dør nemlig ret ofte ud af sig selv. Hvis der er gang i angrebet, kan man i sommerhalvåret høre de store larver gnave. Lyden minder om den, der kommer, når man kradser på træet med en negl. Selvom man ikke kan høre larverne arbejde, kan der selvfølgelig godt være liv, og man må på anden vis vurdere risikoen. Ser flyvehullerne gamle ud, er boremelet blevet mørkere gult, og er der ikke angreb i tømmer, som er udskiftet for nylig, tyder det på, at angrebet er uddødt. Risikoen for at finde levende husbukkeangreb varierer med ejendommens alder. Det er sjældent, man finder levende angreb i ejendomme, som er ældre end 60-70 år.

Betydning
Et husbukkeangreb kan udvikle sig ret hurtigt og føre til en fuldstændig ødelæggelse af træet.

Forebyggelse og bekæmpelse
Man skal sikre sig, at tømmeret ikke stammer fra et sted, hvor der er husbukke, f.eks. fra en nedrivning, hvor der har været angreb. Man bør ikke indbygge uimprægneret tømmer i en konstruktion, hvor der er risiko for levende angreb. De flydende træbeskyttelsesmidler, som er godkendt til bekæmpelse af husbukke, beskytter træet i mindst 20 år. Trykimprægneret træ angribes ikke af husbukke. I de tilfælde, hvor hele konstruktionen er tilgængelig, vil en behandling med et flydende middel være den rimeligste metode. Det er vigtigt, at sprækkerne i træet, hvor æggene lægges, behandles grundigt. Hvis en del af det mistænkte træ er skjult i konstruktionen, kan en gasning under presenning eller en varmebehandling komme på tale.

Skadedyr i hus og hjem
Indledning
Huset som levested for dyr
Dyrenes navne og systematik
Leddyrenes bygning
Leddyrenes sanser og adfærd
Hvordan opstår smådyrene
Leddyrenes udvikling
Insektplanche og Identifikation
Dyr, der kan bide, stikke og irritere
Skorpioner
Husskolopender
Edderkopper
Mider
Fnatmide
Husstøvmider
Lagermider
Sveskemiden
Kyllingemide
Duemide
Skovflåt
Husflåt
Pelsmider
Thrips
Springhaler
Ægte lus
Kropslus
Hovedlus
Fladlus
Hundelus
Fjer- og pelslus
Lopper
Menneskeloppe
Katte- og hundeloppe
Fuglelopper
Pindsvineloppe
Tæger
Væggelus
Flagermusvæggelus
Duevæggelus
Svalevæggelus
Redetæge
Støvtæge
Bladlustæge
Stikmyg
Skovmyg og strandengsmyg
Malariamyg
Stor husmyg
Lille husmyg
Stikflue
Lusfluer
Gedehamse, hvepse
Bier
Snyltehvepse
Seglhvepse
Hvor kommer de fra?
Forebyggelse og bekæmpelse af bidende og stikkende dyr
Smådyr og hygiejne
Dyr i fødevarer
Mider
Melmide
Skimmelmide
Ostemide
Sveskemide
Sølvkræ
Almindeligt sølvkræ
Ovnfisk
Kakerlakker
Tysk kakerlak
Orientalsk kakerlak
Brunstribet kakerlak
Amerikansk kakerlak
Støvlus
Småsommerfugle
Melmøl
Kakaomøl
Dadelmøl
Tofarvet frømøl
Frømøl
Vinmøl
Biller
Melbille
Lille melbille
Lysolbille
Rismelbille
Kastaniebrun rismelbille
Hornet melbille
Korngnaver
Savtakket kornbille
Jordnøddebille
Rustfarvet kornbille
Brødbille
Tobaksbille
Kornkapuciner
Kornsnudebille
Rissnudebille
Kaffebønnebille
Bønnebiller
Bønnebille
Jordnøddebønnebille
Tørfrugtbille
Klannere
Flæskeklanner
Husklanner
Hudeklanner
Khabrabille
Smal frøklanner
Amerikansk klanner
Brun pelsklanner
Larveklanner
Rødbenet kobrabille
Rødbrystet kobrabille
Skinkebille
Tyvbiller
Australsk tyvbille
Almindelig tyvbille
Messingtyv
Rund tyvbille
Stueflue
Lille stueflue
Spyfluer
Stor Kødflue
Eddikeflue
Osteflue
Pukkelfluer
Myrer
Sort havemyre
Orangemyre
Faraomyre
Fugle
Gnavere
Husmus
Vandrerotte
Husrotte
Rottesikring og rottebekæmpelse
Forebyggelse af skadedyrangreb i køkkener og fødevare-virksomheder
Bekæmpelse af skadedyrangreb i køkkener og fødevare-virksomheder
Dyr i tekstiler
Småsommerfugle
Klædemøl
Pelsmøl
Frømøl
Tapetmøl
Klistermøl
Klannere
Pelsklanner
Båndet pelsklanner
Tæppebiller
Tyvbiller
Husmide
Sølvkræ
Kakerlakker
Mus og rotter
Forebyggelse og bekæmpelse af tekstilskadedyrangreb
Dyr i papir og kunststoffer
Kældersnegle
Bænkebidere
Almindeligt sølvkræ
Boglus
Bogorm
Brødbiller, tobaksbiller, tyvbiller, klannere og møllarver
Termitter
Mus og rotter
Dyr i træværk
Borebiller
Almindelig borebille
Blød borebille
Rådborebille
Egens borebille
Kamhornet borebille
Splintvedbiller
Almindelig værftsbille
Orlogsværftsbille
Bostrychider
Boresnudebille
Nåletræssnudebille
Barkbiller
Askebarkbille
Vedborende barkbiller Ambrosiabillerne
Stribet vedborer
Træbukke Cerambycidae
Violbuk
Rød skivebuk
Bøgebuk
Husbuk
Granbarkbuk
Fyrrebuk
Rød blomsterbuk
Brun træbuk
Pilebuk
Bambusbuk
Hvepsebuk
Bolværksbille
Klannere
Flæske- og husklanner
Tyvbiller
Træhvepse
Gravehvepse
Syrebladhveps
Gedehamse
Myrer
Herculesmyre
Sort havemyre
Orangemyre
Gule myrer
Frømøl
Humlevoksmøl
Poppelborer
Flæskeklannerlarver
Tyvbille-larver
Termitter
Bænkebidere
Spætter
Pattedyr
Snyltehvepse
Opilo
Skinkebille
Forebyggelse og bekæmpelse af træskadedyrsangreb
Svamp og råd i træværk
Dyr fra potteplanter
Springhaler
Thrips
Mellus
Bladlus
Skjoldlus
Væksthussnudebille
Svampemyg
Spindemider
Dyr i murværk og isolationsmaterialer
Murbi
Dyr i stråtage
Tagorm
Dyr, der gnaver i metal
Dyr, der bare bor i huset
Kældersnegle
Bogskorpion
Mejere
Edderkopper
Husedderkop
Fedtedderkop
Huskartespinder
Zygiella x-notata
Zebraedderkop
Pholcus phalangoides
Husfårekylling
Myggetæge
Skimmelbiller
Hvepse – gedehams
Bier
Honningbi
Humlebier
Enlige bier
Bladskærerbi
Murerbi
Humlevoksmøl
Sommerfuglemyg
Fugle
Landsvale
Bysvale
Mursejler
Gråspurv
Due
Allike
Tårnfalk
Ugler
Flagermus
Husmår
Dyr, der kommer ind for at overvintre
Guldøje
Klyngeflue
Efterårsflue
Julefluen
Græsflue
Myg
Stor husmyg
Lille husmyg
Sommerfugle
Syvplettet mariehøne
Kornbladbille
Gedehamse
Mus
Husmus
Halsbåndmus
Tilfældige gæster
Regnorm
Bænkebidere
Skolopendrene
Stenskolopender
Jordskolopender
Husskolopender
Tusindben
Brunmider
Gamasider
Springhaler
Thrips
Almindelig ørentvist
Skovkakerlak
Kogletæge
Stor løbebille
Stor rovbille
Øresnudebille
Svampeborer
Glimmerbøsse
Svæveflue
Rottehalelarve
Stankelben
Ekskrementer
Fodspor
Lugte
Lyde
Om skadedyr
Forebyggelse
Bekæmpelsesmidler
Risiko ved at bruge giftstoffer
Om resistens
Register
Litteratur

Copyright © 2021 · Forlaget Pestium A/S · Europas største vidensdatabase om skadedyr
Kopiering og gengivelse uden tilladelse retsforfølges uden forudgående varsel