Husbuk

(Latin: Hylotrupes bajulus)
Set fra et økonomisk synspunkt er husbukke så langt den vigtigste af de træbukke, som angriber træværk indendørs. Det skyldes, at dens larver er specialister, der kan leve i gammelt og helt tørt nåletræ. De voksne husbukke ser man kun sjældent. De kommer frem på lofterne i den varmeste sommertid, parrer sig og lægger æg. Hunnen kan lægge op til 400 æg, som hun ved hjælp af det meget lange, bøjelige læggerør anbringer dybt nede i revner og sprækker i træet.

Larverne klækker efter et par ugers forløb og borer sig straks ind i veddet, hvor de gnaver løs i de næste par år. Hvor længe larven er om sin udvikling og hvor stor den bliver, afhænger bl.a. af træets næringsindhold og af temperaturen. Her i landet er den korteste tid nok 3 år, men en husbukke-larve kan udmærket være mere end 10 år om at blive fuldvoksen. Larverne holder sig ganske overvejende til splinten, og de gnaver sig ofte helt ud mod overfladen, så kun et papirtyndt lag skiller dem fra omverdenen. Når larven en dag er fuldvoksen, forpupper den sig. Det sker i en speciel puppegang, som er lukket med grove spåner, men inden den forvandler sig til puppe, gnaver den helt eller delvis det flyvehul, som den senere, som bille, forlader træet igennem. Flyvehullet og det boremel og de spåner, som larven ofte skubber ud af det, er normalt det første synlige bevis på, at der er et husbukkeangreb i træet, og der kan altså være gået mere end 10 år, siden infektionen skete. Men inden det kommer så vidt, har man dog haft mulighed for at lytte sig frem til angrebet.

Står man en varm sommerdag stille på et loft, hvor der er et levende husbukkeangreb, vil man tydeligt kunne høre den raspende lyd fra de store larver, der gnaver. Husbukken er ikke jævnt fordelt i Danmark. I Vestjylland mangler den helt, og i Nordjylland er den meget sjælden. Temperaturen skal mindst være 25 °C, før de voksne husbukke bliver aktive, så det er kun enkelte år, de kan brede sig ved aktivt at flyve ud fra angrebne bygninger. Spredningen sker uden tvivl først og fremmest ved vor hjælp. Det er overvejende i tagtømmer, husbukkene optræder, simpelthen fordi det er på lofter, de finder de høje sommertemperaturer, de kræver, men de kan brede sig til andet træværk i huset. De kan endog klare sig udendørs i vindskeder, plankeværker, telefonpæle osv., bare træet bliver varmet godt igennem af solen om sommeren.

Spor
Kun i tørt nåletræ. Flyvehullerne er ovale, 6-10 mm på den længste led. Det er karakteristisk, at de er flossede med uregelmæssigt omrids. Det skyldes, at den voksne husbuk bryder ud gennem en tynd skal. Husbukkelarverne efterlader i øvrigt træoverfladen intakt, men den tynde træhinde buler ofte op, og man kan let kradse hul på den. Under skallen ligger de brede, ovale larvegange, der er stribede af larvens kindbakker, og som ved kraftige angreb kan flyde helt sammen. Gangene er fyldt med hvidgult boremel, som er ret fint – det støver, når man slår på træet. Ekskrementerne er valseformede.

Er angrebet levende?
Når man har konstateret spor efter husbukke, er det næste spørgsmål, om angrebet er levende. Husbukkeangreb dør nemlig ret ofte ud af sig selv. Hvis der er gang i angrebet, kan man i sommerhalvåret høre de store larver gnave. Lyden minder om den, der kommer, når man kradser på træet med en negl. Selvom man ikke kan høre larverne arbejde, kan der selvfølgelig godt være liv, og man må på anden vis vurdere risikoen. Ser flyvehullerne gamle ud, er boremelet blevet mørkere gult, og er der ikke angreb i tømmer, som er udskiftet for nylig, tyder det på, at angrebet er uddødt. Risikoen for at finde levende husbukkeangreb varierer med ejendommens alder. Det er sjældent, man finder levende angreb i ejendomme, som er ældre end 60-70 år.

Betydning
Et husbukkeangreb kan udvikle sig ret hurtigt og føre til en fuldstændig ødelæggelse af træet.

Forebyggelse og bekæmpelse
Man skal sikre sig, at tømmeret ikke stammer fra et sted, hvor der er husbukke, f.eks. fra en nedrivning, hvor der har været angreb. Man bør ikke indbygge uimprægneret tømmer i en konstruktion, hvor der er risiko for levende angreb. De flydende træbeskyttelsesmidler, som er godkendt til bekæmpelse af husbukke, beskytter træet i mindst 20 år. Trykimprægneret træ angribes ikke af husbukke. I de tilfælde, hvor hele konstruktionen er tilgængelig, vil en behandling med et flydende middel være den rimeligste metode. Det er vigtigt, at sprækkerne i træet, hvor æggene lægges, behandles grundigt. Hvis en del af det mistænkte træ er skjult i konstruktionen, kan en gasning under presenning eller en varmebehandling komme på tale.