(Latin: Lepidoptera)
Sommerfugle overvintrer tit i huse. På mange lofter vil man vinteren igennem kunne finde nældens takvinger, Aglais urticae, og dagpåfugleøjer, Inachis io, som sidder i deres typiske sovestilling med vingerne slået sammen over ryggen. Man skal lade dem sidde, for kommer de ind i varmen, dør de uvægerligt. Om foråret omkommer mange af de sommerfugle, som har overvintret i huse, fordi de, lokket af lyset, flyver mod vinduer, til de har opbrugt de sidste reserver, så her kan man gøre en god gerning ved at hjælpe dem ud.
Kålsommerfugl
Kålsommerfugle, for eksempel den store kålsommerfugl, Pieris brassicae, kan godt overvintre her i landet, og de gør det som pupper. De fleste af de kålsommerfugle, man ser om sommeren, er dog indvandrere fra Mellemeuropa, og det er især deres afkom, som gør skade på afgrøderne.
Larverne af det sidste kuld vil forlade de planter, de har levet på, når de skal forpuppe sig, og så kan man opleve, at veje og stier i nærheden af en kålmark – eller en kålroemark – er helt levende af kålorme. De søger et beskyttet sted til forpupningen, og man kan se dem kravle op ad træstammer, plankeværker eller husmure i hundredevis. Når de har fundet et passende sted, overtrækker de det med et fint spind, og udfører så det kunststykke at spinde sig fast til underlaget med en solid løkke hen over ryggen. Når larven har spundet sig fast, skifter den hud igen, og denne gang fremtræder den som en hård, kantet, ubevægelig puppe (Tavle side 25). Disse kålsommerfuglepupper kan man finde i eller på sit hus hele vinteren. Om foråret klækker sommerfuglen og flagrer ud i det fri igen.
Tit sker det, at kålormene slet ikke når at forpuppe sig. Så snart de er faldet til ro, kommer der en masse små larver ud af dem. De spinder sig straks ind i en gul kokon og forpupper sig ved siden af kålormen, der ligger tilbage som en tom hud. Det er larverne af en lille snyltehveps. Deres mor har med sin spidse læggebrod anbragt sine æg inde i kålormen, og hvepselarverne har så simpelthen ædt den op indefra.