Dyr i stråtage

Strå er et gammelt tagdækningsmateriale her i landet, og i de seneste år er det begyndt at vinde frem igen. Populariteten skyldes ikke mindst, at et stråtag er pænt, men det har også mange andre gode egenskaber. Bl.a. isolerer det fremragende.

Det medfører at husbukke ikke kan trives på et loft under et stråtag. Der bliver simpelthen ikke varmt nok om sommeren. En af ulemperne ved et stråtag er, at det kan angribes af forskellige dyr.

Stankelbenlarver

Larver fra stankelben kan også optræde som »orm« i stråtage. Deres normale levested er fugtig jord, og det er da også kun i gamle, fugtige, mosklædte tage, de kan trives.

Den skade, stankelbenlarverne gør på de i forvejen noget medtagne tage; er begrænset, men ødelæggelsen kan tage fart, hvis alliker, skader eller andre fugle finder frem til denne fødekilde, og begynder at splitte taget ad for at få fat i larverne.

Stråtagshvepse

Flere arter af gravehvepse (se side 139) udnytter tagrør som redepladser. Visse steder kan stråtage huse store kolonier af disse slanke hvepse, som i sommermånederne livligt løber ind og ud ad de hule rør, fortrinsvis i tagskægget. De fleste jager bladlus.

Gråspurve

(se nærmere side 178) Gråspurve bygger ikke så sjældent rede i stråtage. De hiver strå ud og borer tunneller ind i taget.

Det er navnlig mønningen og tagskægget, det går ud over, og den eneste effektive, men ikke særlig elegante, foranstaltning er en tildækning af disse områder med galvaniseret kyllingenet.

Husmåren

Husmåren slår sig tit ned på lofter (se side 181). Det kan være svært nok at sikre et hus mod mårer. Særligt vanskeligt er det, hvis der er stråtag, for det kan de simpelthen flå hul på.

Måren river hul på stråtaget med kløerne, og hullet bliver derfor flosset i kanten.

Rotter

Rotter kan også arbejde sig igennem et stråtag. I modsætning til måren bider den sig igennem, og et rottehul i et stråtag står derfor med regelmæssige, skarpe kanter.

Om forfatteren til ovenstående indhold fra bogen:
Skadedyr i hus og hjem

Henri Mourier
Cand.scient i biologi fra Københavns Universitet (1955 - 1962).
Ledende biolog hos Statens Skadedyrslaboratorium (1962 - 2000).

Forfatter til bøger og artikler:
- "Skadedyr i Hus og Hjem"
- "Væggelus, stik og kløe"
- "Skadedyr i Levnedsmidler"
- "Husets Dyreliv"
- "Skadedyr i Træ"
- "Stuefluen"

» Læs mere om Henri Mourier på Pestium.dk
» Læs mere om Henri Mourier på Wikipedia.org