(Latin: Columba livia domestica)
De duer, som bygger på huse, er forvildede efterkommere af almindelige tamduer, og ligesom deres forfædre, de europæiske klippeduer, foretrækker de at bygge på afsatser højt til vejrs. Duerne kan klare sig med meget lidt redemateriale. Tit er duereden kun en kage af ekskrementer med nogle enkelte strå eller pinde, men på den anden side kan de også slæbe en del sammen i tidens løb, hvis der er lejlighed til det. Duerne begynder deres æglægning tidligt om foråret og kan få en halv snes unger på vingerne i løbet af sommeren.
Betydning
Duerne kan forårsage en del skade ved at tilsvine bygninger og statuer. Deres ekskrementer, der indeholder urinsyre, kan ætse og danne grobund for mikroorganismer, der kan nedbryde materialerne. Rederne kanvære arnesteder for irriterende smådyr, som kan invadere lejlighederne og genere beboerne. Man mener, at duer kan medvirke ved spredningen af en halv snes mere eller mindre farlige sygdomme. Der kendes dog kun ret få tilfælde af sådan smitte herhjemme fra.
Forebyggelse og bekæmpelse
Egentlige bekæmpelseskampagner over for duer har i de fleste tilfælde kun haft kortvarig virkning, og den rimeligste foranstaltning må være at begrænse deres muligheder for at bygge reder – altså ved at afspærre gesimser, lukke tagvinduer osv. Der findes på markedet flere systemer, tråde, stikkende ståltråd og plastikpyramider blandt andre, som kan monteres på gesimser og lignende steder og derved forhindre duerne i at slå sig ned.