(Latin: Dermestes frischii)
Foruden de almindelige flæske- og husklannere indføres der lejlighedsvis arter, som ligner dem meget, med varer fra oversøiske egne.
Hudeklanneren er en af de hyppigste, og den kommer netop ofte i laster med ugarvede huder. Da dens forpupningsmodne larver har den samme vandrelyst som flæskeklannerens, vil de tit under transporten, eller på lageret, gnave sig ind i varer, hvor de for så vidt intet har at gøre. Arten er varmekrævende og kan normalt ikke klare sig hos os. I enkelte tilfælde har den dog fået fodfæste på fabrikker, der fremstiller kød- og benmel eller fiskemel.
Biolog fra Københavns Universitet at Statens Skadedyrslaboratorium
Forfatter til bøger og artikler:
"Skadedyr i Hus og Hjem"
"Væggelus - Stik og kløe"
"Skadedyr i Levnedsmidler"
"Husets Dyreliv"
"Skadedyr i Træ"
"Stuefluen"
"Skadedyr i Hus og Hjem"
"Væggelus - Stik og kløe"
"Skadedyr i Levnedsmidler"
"Husets Dyreliv"
"Skadedyr i Træ"
"Stuefluen"
Latest posts by Henri Mourier (see all)