Latin: Stegobium paniceum
I virkeligheden er brødbillen en slags borebille, der har slået sig på stivelsesholdig føde. Slægtskabet fornægter sig da heller ikke. De runde huller, som brødbillen gnaver, ligner fuldstændigt hullerne i træ, der er angrebet af borebiller. Brødbillerne er blevet spredt til alle afkroge af verden. Det var brødbillerne, som huserede i beholdningerne til søs i ældre tider, og den gamle vane med at banke beskøjterne i bordet, inden man spiste dem, skulle netop tjene til at få brødbillerne til at drysse ud. Brødbille-hunnen lægger enten sine æg i selve føden eller i sprækker i nærheden. Når de små larver klækker efter et par ugers forløb, er de kun 1/2 mm lange, men meget aktive. De kan leve i en uge helt uden føde, og de er ferme til at trænge ind i pakninger, der ikke slutter absolut tæt. Har de først fundet noget, der passer dem, gnaver de sig ind og æder sig hurtigt så fede og sløve, at de er ret hjælpeløse, hvis de ved et uheld skulle komme ud.
De voksne biller er gode flyvere, og da de søger mod lyset, finder man dem tit i vindueskarmene, langt fra de steder, hvor de har udviklet sig. Udviklingen fra æg til voksen tager 2-3 måneder ved 22 °C. Ved en temperatur på under 17 °C og ved en luftfugtighed på under 50 % går formeringen i stå.
Betydning
Brødbillerne er udbredt over hele kloden og er alvorlige skadedyr i virksomheder, der forarbejder og oplagrer tørre planteprodukter. Larverne foretrækker tørre og faste produkter som knækbrød, makaroni og hundekiks. De kan dog også leve i tørrede grøntsager, i nødder og krydderier.
De angriber alle slags droger, og kan gøre alvorlig skade på apoteker, noget deres amerikanske navn »drugstore beetles« viser. Også i samlinger og på museer, hvor man opbevarer tørre plantedele, optræder de lejlighedsvis.
Forebyggelse og bekæmpelse
Generelle foranstaltninger, se side 101.