I de senere år har man fokuseret mere og mere på risikoen ved at benytte disse gifte. For at undgå misforståelser er det vigtigt at skelne mellem tre principielt forskellige former for farer.
Risikoen for akut forgiftning. Et stof kan simpelthen være så giftigt, at en lille dosis indtaget ved en fejltagelse eller ved uforsigtighed kan være farlig.
Det er en almindelig misforståelse, at blot det drejer sig om naturlige stoffer, er alt i orden. I virkeligheden har naturen produceret kemikalier, der i giftighed godt kan måle sig med hvad vi er i stand til at fremstille – nikotin er et velkendt eksempel.
Risikoen for kronisk forgiftning. Nogle midler er ikke særlig akut giftige, men nedbrydes eller udskilles langsomt, således at en lille daglig dosis kan ophobes i organismen og eventuelt nå et niveau, hvor det kan blive skadeligt.
Risiko for giftforurening af vore omgivelser. Ved overdreven brug af nogle af de langsomt nedbrydelige midler, kan man frygte, at der i vand og jord ophobes så megen gift, at det kan skade det naturlige dyre- og planteliv. Dette problem er ikke særlig aktuelt, hvor det drejer sig om indendørs behandlinger.
Faren for akutte forgiftninger er meget ringe med de midler, der er godkendt til indendørs brug, men netop fordi de bruges i stalde, i siloer, på lagre, i levnedsmiddelindustrien og i private husholdninger, bliver der risiko for den lille daglige dosis, ligesom der også kan være rester fra marksprøjtninger i vore fødevarer. Alle midler, som bringes på markedet, skal være godkendt af Miljøministeriet og der er strenge regler for, hvor – og hvordan – de må bruges.
"Skadedyr i Hus og Hjem"
"Væggelus - Stik og kløe"
"Skadedyr i Levnedsmidler"
"Husets Dyreliv"
"Skadedyr i Træ"
"Stuefluen"