Rissnudebille

Latin: Sitophilus oryzae

Rissnudebille

Rissnudebille

Rissnudebillen er lidt mindre end kornsnudebillen, og kan kendes på at den har fire rødlige pletter på dækvingerne, som i øvrigt skjuler et par funktionsdygtige vinger. Rissnudebillen er berygtet under tropiske himmelstrøg og i subtropiske egne som et af de alvorligste kornskadedyr.

Den indføres ofte her i landet, og det er ikke ualmindeligt, at den pludselig dukker op i køkkenskabene. Arnestedet vil næsten altid være en pose ris.

Ligesom kornsnudebillen anbringer rissnudebille-hunnen ægget i en lille grube, som den først har gnavet i kornet, og larverne lever skjult inde i risene. Den kan ikke angribe andre varer i et spisekammer. Blot 3 uger ved 0 °C slår alle stadier ihjel.

Ris gnavet af rissnudebiller. Risene udhules fuldstændigt.

Om forfatteren til ovenstående indhold fra bogen:
Skadedyr i hus og hjem

Henri Mourier
Cand.scient i biologi fra Københavns Universitet (1955 - 1962).
Ledende biolog hos Statens Skadedyrslaboratorium (1962 - 2000).

Forfatter til bøger og artikler:
- "Skadedyr i Hus og Hjem"
- "Væggelus, stik og kløe"
- "Skadedyr i Levnedsmidler"
- "Husets Dyreliv"
- "Skadedyr i Træ"
- "Stuefluen"

» Læs mere om Henri Mourier på Pestium.dk
» Læs mere om Henri Mourier på Wikipedia.org