(Latin: Forficula auricularia)
Ørentviste begynder at søge ind i husene sidst på sommeren. Det, de søger, er simpelthen gemmesteder. Som de natdyr, de er, sidder ørentvistene dagen lang i skjul, og her er det, vore boliger i høj grad kommer ind i billedet med deres eldorado af revner og sprækker ved døre og vinduer, med håndklædefolder, badetøfler osv. Man ser ørentvistene til hen imod midten af september, så graver de sig ned i jorden og går i vinterkvarter.
i møddinger, hvor den blandt andet æder
flueæg.
Ørentvistene parrer sig om efteråret, og ofte overvintrer en han og en hun sammen, men tidligt om foråret bliver hannen smidt ud, hunnen indretter jordhulen som ynglekammer og lægger sine ca. 50 æg. Ørentviste-moderen er i øvrigt trofast og bliver hos sine æg, noget som er ret enestående i insektverdenen. Hun forsvarer dem med dødsforagt mod fjender, og hun pusler om dem, og uden hendes omsorg bliver de hurtigt angrebet af skimmelsvampe og går til grunde. Også efter at æggene er klækket, bliver familien samlet, men ungerne vover sig efterhånden længere væk fra reden, når de søger efter føde, og udvikler sig i løbet af sommeren til kønsmodne individer.
Den almindelige ørentvist er nærmest altædende. Den spiser døde plantedele og levende planter, den går i ådsler og den overfalder gerne mindre insekter og mider. Ørentviste kan gøre skade i haver og i gartnerier, fordi de gnaver af planterne, men på den anden side kan de gøre kål på en del andre planteskadedyr, f.eks. bladlus og spindemider, så regnskabet går vist nogenlunde lige op.
Ørentviste virker utiltalende på mange. Man skal nok ned i det ubevidstes verden for at forklare afskyen, men et faktum er det, at de altid har spillet en rolle i folkefantasien og at deres navne i praktisk talt alle lande har noget at gøre med, at de skulle have en særlig forkærlighed for ører. »Den søde uskyldighed« siger en ørentvistemoder i et af H.C Andersens eventyr om sin søn, »Hans højeste ønske er en gang at kunne krybe ind i øret på en præst. Han er så elskelig barnlig, det er så glædeligt for en Moder«. I sin fulde gru går historierne ud på, at de klipper sig igennem trommehinden for at lægge æg i hjernen, og det er selvfølgelig det rene vrøvl. Men en ørentvist kan forvilde sig ind i et øre. Stavelsen -tvist betyder tvestjert, altså tohale, og hentyder til tangen. Den bruges både til forsvar og angreb, og ikke mindst under parringen. Mennesker kniber ørentviste kun, hvis de bliver klemt. Det kan godt mærkes, når en ørentvist bider, men den kan ikke bide hul.
Skal man undgå invasioner, er det for det første vigtigt ikke at give dem alt for gode levemuligheder lige op ad huset. Kraftig plantevækst og kompostbunker kan være med til at give mange ørentviste. Man kan mildne plagen ved at fange ørentvistene i fælder, f.eks. kan man simpelthen fylde urtepotter med træuld eller lignende og stille dem med bunden i vejret. Ørentviste kryber gerne ind i fælderne, som så kan røgtes hver morgen.
"Skadedyr i Hus og Hjem"
"Væggelus - Stik og kløe"
"Skadedyr i Levnedsmidler"
"Husets Dyreliv"
"Skadedyr i Træ"
"Stuefluen"